Danske Mikkel Bødker tvang kampen mellem Arizona Coyotes og New Jersey Devils ud i overtid med en scoring kort før slutfløjtet.
51 sekunder før slutfløjtet udlignede danskeren nemlig til 2-2 for Arizona Coyotes i den amerikanske NHL-liga. Bødkers mål havde en snert af held over sig, da danskerens skud ramte New Jersey Devils-spilleren David Schlemko, før den gik i mål.
Dave Tippet, Arizona Coyotes træner, var da også tilfreds med danskerens indsats.
»Han havde brug for at score et mål. Det var et vigtigt mål for os,« siger Tippet ifølge nhl.com
Trods Bødkers udligning kunne Arizona Coyotes ikke sikre sejren i overtiden. Adam Larsson fra New Jersey Devils kunne 43 sekunder inde i overtiden score til 3-2. Og den føring holdte indtil slutfløjtet.
Danske Lars Ellers gjorde også en god figur i NHL-kampene natten til onsdag. Han leverede nemlig en assist i Montreal Canadiens 3-0 sejr mod St. Louis Blues.