Der er dansk økonomisk støtte på vej til en syrisk-ledet organisation, der indsamler og opbevarer dokumentation for krigsforbrydelserne i det borgerkrigshærgede Syrien.

Det oplyser udenrigsminister Villy Søvndal (SF), skriver Berlingske.

- Der begås uhyrlige overgreb på civilbefolkningen, og det er vigtigt, at disse forbrydelser dokumenteres, så de ansvarlige kan stilles til ansvar, siger Villy Søvndal, der endnu ikke har besluttet, hvor mange penge Danmark vil bidrage med, til Berlingske.

Støtten skal gå til The Syria Justice and Accountability Centre (SJAC), der ledes af den syriske menneskerettighedsaktivist og tidligere politiske fange Mohammed Al Abdallah.

Villy Søvndal understreger, at dokumentationen af krigsforbrydelserne er afgørende af to grunde.

- Dels er det vigtigt for tiden efter Assad-regimets fald at forbryderne kan blive straffet. Dels sender det et signal til de stridende parter nu og her: I kommer til at bøde for det, hvis I begår krigsforbrydelser, forklarer Villy Søvndal, der på et møde i denne weekend med de øvrige nordiske udenrigsministre vil høre, om de også vil skyde penge i projektet.

Samtidig er Villy Søvndal klar til at yde finansiel støtte til projekter, der skal forberede den besværlige overgang til et nyt styre, når – eller hvis – præsident Bashar al-Assads regime falder.

- Aktuelle bestræbelser – både fra syriske aktører og det internationale samfund – på at skabe en fredelig overgangsperiode i tiden efter Assads fald er altafgørende for på sigt at skabe et demokratisk og stabilt Syrien. Derfor ønsker Danmark at bidrage bedst muligt til en demokratisk transition i Syrien, og vi undersøger mulighederne for at yde finansiel støtte til en række konkrete initiativer, fastslår Villy Søvndal, der blandt andet vil fokusere på »de helt nødvendige dialoginitiativer, der skal til for at inddrage alle syriske grupper i en fremtidig politisk løsning.«

Ifølge udenrigsministeren er det nemlig et stort problem i Syrien, at landets mindretal bestående af alawitter – en shiamuslimsk sekt, som præsidenten og magteliten tilhører – kristne og andre frygter for deres fremtid under et nyt styre, der vil blive domineret af Syriens absolut største befolkningsgruppe – landets godt 70 procent sunnimuslimer.

- Også hos mindretallene er der rigtigt mange syrere, der er trætte af det nuværende regime. Omvendt er de usikre på, hvad der kommer efter, forklarer Villy Søvndal.

Det er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Helle Malmvig helt enig i. Og hun foreslår, at mindretallene i Syrien får en sikkerhedsgaranti.

- Minoriteterne og især alawitterne har brug for en sikkerhedsgaranti med opbakning fra det internationale samfund og – om nødvendigt – fra en fredsbevarende styrke. Uden en sådan garanti er der risiko for en ny borgerkrig efter Assad-regimets fald, mener Helle Malmvig.

Hun peger på det sekteriske blodbad i Irak efter Saddam Husseins fald og de etniske udrensninger på Balkan i første halvdel af 1990erne som skræmmeeksempler.

Også Manaf Tlass – den indtil videre mest fremtrædende general, der er gået over til de syriske oprørere – slår nu på tromme for en sådan sikkerhedsgaranti til Syriens minoriteter. Og udenrigsminister Villy Søvndal finder forslaget interessant. Blandt andet fordi det ikke her og nu involverer en militær intervention – herunder en flyveforbudszone, så de syriske flygtninge kan beskyttes i særlige områder af landet.

- Der er vi efter min mening ikke endnu. Styret i Syrien svækkes uge for uge. Der er sket en ændring i styrkeforholdet, så tiden er ikke til en militær indgriben udefra, konstaterer Villy Søvndal, der samtidig understreger, at Rusland og Kina jo i FNs Sikkerhedsråd blokerer for en FN-godkendt mission.

- Og jeg har svært ved at se, hvordan en intervention i Syrien uden om FN skal kunne fungere, siger Villy Søvndal.

BNB