Glem denne kamp. Glem den. Danmark vandt 2-1 over Malta. De andre resultater flaskede sig, så nu er Danmark kun ét point fra andenpladsen, der giver adgang til VM-play off. Det var det vigtigste fredag aften i Valletta. Spillet var dårligt, og Malta burde have fået uafgjort, men alt det er ligegyldigt. Danmarks VM-flamme er på utrolig vis atter tændt.
Det kan godt være, at øen i Middelhavet gennem mange hundrede år er blevet forsvaret af riddere af forskellige slags. Men da en horde rød-hvid klædte vikinger fredag aften besluttede sig for at indtage den, gik der ikke lang tid, før Dannebrog var solidt plantet midt på Malta.
Uden vaklen, uden tøven og uden frygt. Der gik nemlig kun ét minut, så var Danmark foran. Simon Kjær leverede en lang bold frem til Braithwaite på venstrekanten, bolden blev spillet skråt bagud, hvor Leon Andresen kunne score til 1-0 med sin inderside.
Mens den tidlige scoring burde have været incitament til at flå malteserne fra hinanden i en heftig dansk offensiv skete det modsatte. Det var ellers nødvendigt med en offensiv og direkte tilgang til kampen. For inden kampen var al snak forstummet; der var kun tal tilbage. De tal, der viste, at Danmark ikke kunne forlade Ta Qali National Stadium uden sejr, hvis ikke VM-håbet skulle forstøve op i den lune Middelhavsluft på øen.
Men når nu landsholdet skulle tilbringe en skæbnestund, var det godt, at den fandt sted på Malta. For Danmark har aldrig tabt til Malta, og næsten hver gang er malteserne blevet skudt i sænk med mange mål, og selv om Danmark kun havde vundet to af de seneste 13 landskampe, var danskerne kæmpe favoritter.
Favoritter løftet af de nye vinde, der blæser på landsholdet i form af unge spillere som kan noget på egen hånd, men som samtidig bidrager til kollektivet. Spillere som de to unge kanter Martin Braithwaite og Rasmus Falk. Falk'en var bomben i Olsens start-11'er, men han stækkede sine egen vinger ved at være for ivrig og ufokuseret i sit spil.
21-årige Falk fra højrekanten og Braithwaite på 22 år fra højrekanten skulle ellers have bidraget med løb i dybden for at trække de centralt placerede, kompakte maltesere ud, men det var kun Braithwaite, der viste engagement og vilje i en skidt dansk første halvleg præget af fejlafleveringer, manglede tempo og flow i opspillet samt hverken bevægelse uden bold eller mod til at udføre det uventede og afgørende.
Det skyldtes primært, at Eriksen var under vanlig standard, mens der manglede power inde foran maltesernes mål, hvor en markant ufarlig Nicklas Pedersen atter viste, at han ikke er løsningen på positionen helt i front. Det fik malteserne til at lugte blod. Mifsud efter 35 minutter i helt fri position formåede ikke at sende bolden forbi Andersen, der flot gjorde vinklen mindre.
Men nogle minutter senere udlignede Malta fortjent, da maltesernes Failla udnyttede et frispark uden for feltet begået af Daniel Agger. Failla satte bolden flot i hjørnet af målet, mens Andersen var placeret i midten. Og mens Mifsud kunne have bragt Malta foran, men bankede bolden over mål lige inden pausen, fik Olsen travlt med at overveje, hvordan han skulle få tempo og offensiv fremdrift i spillet.
Olsens løsning blev forhåbentlig en skideballe i pausen, men også Krohn-Dehli ind stedet for Falk, hvilket gav mere tyngde og ikke mindst mere erfaring. Det hjalp dog ikke på det danske forsvar, hvor sammenspillet mellem Kjær og Agger ikke var helt afstemt, og især førstnævnte havde store problemer med at placere sig sådan, at malteserne ikke skulle udnytte deres omstillinger og blive farlige i de tomrum, Kjær efterlod.
Den usikkerhed og gæstfrihed udnyttede Mifsud igen i starten af anden halvleg, hvor han ramte overliggeren med et hovedstød. Minuttet efter opstod så endelig den magi, som danskerne havde manglet. Det var et samarbejde mellem de to troldmænd, Krohn-Dehli og Eriksen, der førte til, at Eriksen satte et smukt selvmål op ti minutter efter pausen. Eriksen modtog en pasning fra Krohn-Dehli, lavede en tunnel på en malteser inde i feltet, afdriblede målmanden og sendte bolden på overliggeren, og via en maltesisk forsvarers ryg endte den i målet.