Danske udsendte soldater og officerer oplever i stigende grad, at det er umuligt at gennemføre de opgaver, de skal udføre i deres internationale operationer på grund af restriktioner hjemmefra, lyder konklusionen i ny ph.d. om de seneste ti års aktivistiske danske forsvarspolitik.

Her bebrejdes en manglende dansk politisk debat om principper og etik i militærets indsatser for at være skyld i, at danske soldater i stigende grad fanges i dilemmaer, som gør dem ineffektive og får dem til ignorere eller bøje reglerne, skriver Information.

- Mange officerer giver udtryk for en åbenlys mistillid til den politiske ledelse, fortæller ph.d. Robert Petersen, der i seks år har arbejdet på den 500 sider lange afhandling. Han vurderer, at politikernes engagement i fangeproblemet har været »omvendt proportional med, hvor stor betydning det har.«

Jesper H. Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel, kan sagtens genkende beskrivelsen:

- Jeg oplever en stigende frustration hos udsendte soldater, som ikke forstår den politiske proces og er usikre på, hvilke konsekvenser lynhurtigt trufne beslutninger har, og soldater der f.eks. er i tvivl om, hvornår de reelt tager fanger. Som politiker skal man være bevidst om, hvilket værktøj det er, man bruger, når man sætter Forsvaret ind, og at det har nogen konsekvenser. Der oplever jeg ikke, at man altid tager det fornødne ansvar, og det skaber tvivl, siger han.

Seniorforsker Thomas Gammeltoft-Hansen fra DIIS er enig i, at politikerne har været for tilbageholdende:

- Det er helt afgørende, at vi har regler for vores krigsførelse, og her er spørgsmål om ansvar og jurisdiktion kommet til at hænge i en gråzone. Det er uklart, hvilket lands regler, der gælder, og i hvilket omfang Danmark er ansvarlig i forhold til menneskerettighedskonventionerne. Politisk har man forholdt sig noget afventende, og den danske debat er ofte bagude i forhold til den juridiske udvikling på området og hvor langt man er kommet i andre lande. Og det kan godt skabe problemer, siger juristen og betegner det som »bekymrende, at man ikke har sat det højere på den politiske dagsorden.«

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) erkender, at man på politisk niveau ikke har været gode nok til at tage ansvar for krige:

- Når vi politisk siger, at vi vil være til stede et sted ude i verden, så skal vi også være parate til at stå på mål for, at der er nogen, der dør, og at det ofte er civile. Der har været et politisk pres for at bilde befolkningen ind, at man førte en særlig ren og god krig, og det gør vi ikke. Og det kan vi heller ikke komme til, siger han til Information.