Dansk kræft er mere dødelig end svensk
Dansk kræft er mere dødelig end svensk
Dansk kræft er mere dødelig end svensk
Hvis man kunne vælge mellem at få kræft i Danmark eller i Sverige, var der ingen tvivl om, at man skulle satse på Sverige. For flere svenskere end danskere overlever deres kræftsygdom.
En ting er, at kræft er mere udbredt blandt danskere end blandt svenskere. Noget andet er, at chancen for at overleve sin kræft er større i Sverige end i Danmark.
Især når det gælder lungekræft, brystkræft, mavekræft samt kræft i tyktarmen og endetarmen, kræft i æggestokkene, nyrekræft og blærekræft, er der tale om en bedre svensk overlevelse.
Overlæge Lena Specht fra Amtssygehuset i Herlev sagde i dag i Malmø på den videnskabelige konference "Sund, sundere, Øresund", at der ikke er nogen entydig forklaring på forskellen, men at det kan skyldes, at de danske patienter muligvis kommer senere til læge med deres symptomer på kræft, og en fremskreden kræft er vanskeligere at behandle. En forklaring kan også være, at behandlingen i Danmark ikke er så god som i Sverige. Endelig er det muligt, at de danske læger ikke er så dygtige som deres kolleger på den anden side af sundet.