Dansk journalist erklæret død ved en fejl
Flere danske journalister fik onsdag et kæmpe chok, da de kunne læse i Journalistforbundets fagblad, at deres 45-årige kollega Lars Kaptain var død.
Flere danske journalister fik onsdag et kæmpe chok, da de kunne læse i Journalistforbundets fagblad, at deres 45-årige kollega Lars Kaptain var død.
Men den, der uden tvivl fik det største chok, var hovedpersonen selv.
- Det er den mest ubehagelige oplevelse, du kan forestille dig. Jeg har været så vred og forbandet lige siden, lyder det fra Lars Kaptain.
- Som du kan høre, er jeg lyslevende. Det er simpelthen så absurd.
Lars Kaptain blev erklæret død i det seneste nummer af fagbladet ’Journalisten’, der onsdag blev afleveret i medlemmers postkasser. På navnesiderne bagerst i bladet står der hver måned, hvilke journalister, der kan fejre runde fødselsdage og jubilæer, ligesom der står, hvilke danske journalister, der er døde. Og her var Lars Kaptain i blandt.
Læs også:
- Først troede jeg, at det var konen, en forsinket Valentines gave. Men da jeg læste kortet, må jeg sige, at det var noget af en overraskelse at få smidt i hovedet, siger han.
Blomsterne var fra Dansk Journalistforbund, der med dyb beklagelse måtte meddele, at der var sket en fejl. Lars Kaptain tændte straks sin computer og så, at der allerede lå et dementi på fagforbundets hjemmeside. Og samtidig skrev han ud til alle sine Facebook-venner, på bedste Mark Twain-måde, at ’rygterne om min død er stærkt overdrevne’.
- Resten af dagen var jeg rasende og forbandet. Men i dag blev jeg ringet op af den ansatte hos forbundet, der har lavet fejlen. Personen beklagede dybt og var meget ked af det. Og nu må jeg indrømme, at jeg har det sådan: Ja, ok, sket er sket, så er det heller ikke værre, siger han.
- Det her er bare et bevis på, at man virkelig ikke skal tro på alt, hvad journalister skriver, griner han.
Lars Kaptain mener, at fejlen er sket, fordi han tidligere på måneden meldte sig ud af Dansk Journalistforbund og i stedet er blevet registreret som død.
På Dansk Journalistforbunds-hjemmeside beklager de fejlen, og DJ-direktør Linda Garlov siger.
- Det er en fejl, der aldrig må ske, og jeg beklager virkelig dybt. Det er en fejl, vi aldrig har set før, men vi vil nu gennemgå vores sikkerhedsprocedurer og stramme yderligere op.