Han er en af de største stjerner på dansk jord. Og efterhånden også et stort navn i Hollywood. 

Ulrich Thomsen har for tiden succes som benhård forretningsmand, der benytter sig af lidt lyssky metoder, i den amerikanske tv-serie 'Banshee', men i øjeblikket gæster han Danmark for at optage Susanne Biers nyeste film 'En chance til'.

Mandag mødtes han derfor med både den Oscar-vindende instruktør og skuespiller-kollega Nikolaj Coster-Waldau for at indspille scener i Svendborg på Fyn, hvor han fortalte om, hvad han opdagede, da han for nylig indspillede en film med superstjernen Johnny Depp.

Manuskriptet til 'En chance til' er skrevet af Anders Thomas Jensen, som Bier også samarbejdede med om ‘Hævnen’, som vandt en Oscar i 2011.