Siden nytår har danske fiskere ikke måttet fiske i norsk farvand, fordi Norge ikke vil underskrive aftale med EU. Fiskerierhvervet forlanger, at de danske politikere lægger maksimalt pres på nordmændene

Normalt bringer forårssolen smil og godt humør med sig. Men på havnen i Hanstholm, hvor en strid sydvestenvind får fiskefartøjerne til at vugge og bølgerne til at skvulpe mod kajen, er der ikke meget at smile ad.

- Siden nytår har vi kun landet halvdelen af det, vi plejer, men vores omkostninger er de samme. Man skal ikke have gået mange år i skole for at regne ud, at det er en dårlig forretning, siger Flemming Nielsen, der ejer en anpart i en af de store trawlere, ’HM 128 Borkumrif’, der normalt ligger ved kajen i Hanstholms vindblæste havn.

Sammenbrud

Lørdag sejlede ’HM 128 Borkumrif’ ud af havnen og satte kursen mod norsk farvand. Fredag aften nåede EU og Norge nemlig til enighed om en aftale, der ville åbne norsk farvand for de danske fiskere igen, og Flemming Nielsen havde ikke fantasi til at forestille sig, at aftalen ville falde til jorden.

Det eneste, der manglede var, at aftalen blev underskrevet af begge parter. Det skulle ske lørdag, men Norge meddelte pludselig, at man først ville underskrive aftalen, når parterne var nået til enighed om makrelkvoterne i Nordatlanten.

Forhandlingerne brød sammen og ’HM 128 Borkumrif’ måtte ændre kurs og i stedet sejle mod Shetlandsøerne. Det er en tur, der er to dage længere, og de kan ikke være sikre på at hive samme mængde fisk med hjem.

- Det var som et få en spand koldt vand i hovedet. Vi har ventet måneder på, at den her aftale skulle falde på plads, og så får nordmændene det hele til at falde sammen. Når de laver sådan et nummer, så må EU sætte hårdt mod hårdt, siger Jan Hansen, der er formand for Hanstholm Fiskeriforening.

Konsekvenser

I Danmarks Fiskeriforening er man enig i, at det skal have konsekvenser, at Norge spændte ben for forhandlingerne. Foreningen kræver, at EU omgående stopper al import af norsk fisk og norske fiskeprodukter til EU.

Det forslag får opbakning fra fiskerne i Hanstholm.

- Man er nødt til at gøre noget. Vi har nået smertegrænsen, og det er virkelig begyndt at gøre ondt. Det er et frygteligt pres, vi er under, og frustrationerne er store, siger Peter Sand.

Som medejer af fiskerifartøjet ’HM 228 Pondus’ er bekymringerne mange siden nytåret, hvor fiskerne måtte se i øjnene, at en aftale ikke var faldet på plads. Som mange af de andre fiskere i Hanstholm har Peter Sand og hans partnere lånt store beløb til investeringer i udstyr, der skal sikre bæredygtigt fiskeri. Og det hele er målrette fiskeri i netop de dybe norske farvande.

Et pres

- Det er et psykisk pres. Vi er klemt på det derhjemme, men vi har også en virksomhed og nogle medarbejdere, vi bekymrer os om. Jeg vil gerne se, hvordan andre virksomheder ville klare det, hvis de skulle holde lukket i tre måneder, siger Peter Sand.

På Færgegrillen ved havnen i Hanstholm vendes fiskeripolitik henover pomfritter og stedets berømte stjerneskud. De vanskelige forhandlinger og deraf manglende fisk er et varmt samtaleemne, for i Hanstholm lever mange i sidste ende af fiskeriet.

- Det kommer til at ramme hele lokalsamfundet hårdt, hvis det fortsætter sådan her. Der er mange, der er afhængige af de indtægter, der kommer fra fiskeriet, siger Flemming Nielsen.

Vrede mod politikerne

Frustrationen og vreden er til at tage og føle på blandt fiskerne. Særligt politikerne står for skud.

- Jeg tror slet ikke, at politikerne er klar over, hvor alvorligt det står til. Og hvis de er, så er de bare ikke deres ansvar voksent, siger Peter Sand, og Flemming Nielsen supplerer:

- Fødevareministeren har sagt, at vi lige må se tiden an. Men hvor længe skal vi det? Nu er der gået 10 uger, og vi ved ikke, hvor længe det fortsætter. De må snart begynde at tage lidt ansvar. Måske skulle de have resultatløn. Jeg ville gerne se, hvordan det var gået, hvis de ikke havde fået løn, før forhandlingerne er faldet på plads. Så tror jeg ikke, der var gået tre måneder.

Egentlig håber Hanstholm-fiskerne bare på, at aftalen snart falder på plads, så deres fartøjer igen kan hive de vanlige mængder fisk hjem.

- Vi vil jo bare gerne kunne fiske, som vi plejer. Det er egentlig bare det, det handler om, siger Flemming Nielsen.