’Dansk’ film snydt for Oscar-chancer
Trods absolutte topanmeldelser er Nicolas Winding Refns film ’Drive’ kun nomineret til én Oscar i en undselig kategori.
Trods absolutte topanmeldelser er Nicolas Winding Refns film ’Drive’ kun nomineret til én Oscar i en undselig kategori.
Over 50 af de ledende amerikanske anmeldere havde den danske instruktør Nicolas Winding Refns ’Drive’ med på deres top ti liste over årets bedste film. Men alligevel er den amerikanske action-thriller med Ryan Gosling i hovedrollen kun nomineret til én sølle Oscar- for årets bedste ’lyd’.
- Det er nærmest en forbrydelse, siger én af USAs mest ansete anmeldere Peter Travers fra bladet Rolling Stone.
- Du har en pinlig udnyttelse af hele 9-11-tragedien i form af ’Extremely Loud and Incredibly Close’ med på listen over årets ni bedste film. Og også i skuespillerafdelingen har vi navne, der ikke kan måle sig med Ryan Goslings pragtpræstation.
Nicolas Winding Refn har lavet en unik film. Men måske er det alt for gammeldags Oscarakademi ikke klar til den slags nytænkning, siger Peter Travers