Den dansk-britiske film »Searching for Sugarman« har høstet flotte priser ved Sundance Film Festival i USA.

Filmen kan både hjemtage årets publikumspris samt juryens specialpris i kategorien World Cinema Documentary Film.

»Searching for Sugarman« er instrueret af Malik Bendjelloul, og fortæller en usædvanlig historie om folkemusikeren Sixto Rodriguez, som - uden at vide det selv - var en stor stjerne i Sydafrika, mens han ikke kunne bryde igennem i sit hjemland USA.

Filmen er produceret af det uafhængige svenske produktionsselskab Hysteria Film.

»Searching for Sugarman« fik sin internationale premiere på festivalen, der er en af verdens mest betydningsfulde filmfestivaler for uafhængige film.

BNB