Fredag og lørdag er her proppet med mennesker. Den rigtige blanding af kendte designere, rige finansfolk og smarte mode-, medie- og reklamemennesker. Og så naturligvis de helt store celebrities; Bryan Ferry, Lene Crawford og René Dif fra Aqua, Kate Moss, vores egen Kronprins Frederik med sin kæreste Bettina Ødum.

Det er kort sagt her man går hen, når man er mere end almindelig kendt og smart eller er så heldig at kende en af de rigtige.

Vi befinder os på Noble Rot, en nystartet restaurant og bar i West End lige ved Regent Street i Mayfair, London. Et hyggelig restaurant med 60 spisepladser og en natklub i kælderen, som mest af alt minder om en koloni klub i Kenya fra 30'erne eller 40'erne.

Ejeren er 36-årige Søren Jessen. Han er pæredansk og ganske ukrukket og hyggelig. Han byder velkommen med et varmt håndtryk og byder på café au lait, mens han spørger til livet derhjemme i Danmark. Søren Jessen har boet i London siden 1988, dengang arbejdede han i A.P. Møllers afdeling i London, siden skiftede han til finansverdenen og fik job hos amerikanske Goldman Sachs.

"Mine 10 år som finansmand gav mig mulighed for at spise og drikke på alle de gode restauranter og rejse meget. Og det er det bedste forarbejde, man kan gøre, hvis man vil åbne en restaurant," siger Søren Jessen.

Han havde en drøm om at blive selvstændig og havde efterhånden fået sparet en stor pengebeholdning op, da han tilfældigvis rendte ind i en gammel ven, Oliver Peyton.

"Han stod og skulle åbne en restaurant, men havde ikke nok penge selv og så gik jeg med i det. Jeg havde aldrig beskæftiget mig med restaurantionsbranchen, men havde stor erfaring med at være gæst og kunde.

De to venner åbnede "The Atlantic Bar and Grill", som ligger i kælderen på et gammelt hotel ved Picadilly Circus. Stedet var et "ballroom" fra 1920'erne med meget højt til loftet, marmorsøjler og stuk i loftet. Her lavede de en restaurant med natklub-licens, så folk kunne spise sent. Det var helt nyt i London og blev en kæmpe succes.

"Det blev jeg meget inspireret af," husker Søren Jessen, som også finansierede Peytons næste restaurant Coast. Han solgte dog sin andel begge steder for nogle år siden for at starte sit helt eget. Han var nemlig faldet over nogle egnede lokaler i sit gamle finansdistrikt.

"Jeg havde tit undret mig over, at der ikke fandtes nogle eksklusive restauranter i finansdistriktet i London. Det savnede jeg, dengang jeg arbejdede hos Goldman Sachs. Så jeg var sikker på, at behovet var der," siger Søren Jessen.

"1 Lombard Street" hedder restauranten, som blev en af Londons absolut mest omtalte restaurantåbninger sidste efterår. Lokaliteterne er blandt andet blevet udråbt til et af byens smukkeste, en specifik fest er blevet udnævnt til at være blandt de ti hotteste fester i 1999 og som kronen på værket, har restauranten netop modtaget en Michelin-stjerne.

"Ja, det er jo fedt. Det havde vi ikke regnet med. Vi vidste godt, at Michelin holdt øje med os, men restauranten var ikke lagt an på, at vi bare skulle have en stjerne. Min køkkenchef, østrigske Herbert Berger, og jeg var forlængst blevet enige om, hvordan vi ville have det. Hvis Michelin kunne lide det, var det godt, og hvis ikke så var det bare ærgerligt. Det er derfor en ekstra skøn fornemmelse, at blive belønnet, da vi bestemt ikke føler, at vi har leflet for dem," siger Søren Jessen.

Michelinstjernen betyder især noget indadtil i huset, mener han.

"Alle de ansatte får her et officielt stempel på, at de gør et fantastisk godt stykke arbejde, og det betyder meget mere for dem, end når jeg går og siger det til dem," smiler Søren Jessen.

At folkene bag Michelin er faldet for Lombard Street er ikke mærkeligt. Stedet er simpelthen overvældende. Et larmende brasseri befinder sig i et smukt, gammelt, højloftet lokale fra slutningen af forrige århundrede med en stor glaskuppel. Lokalets hjerte er en stor rund bar i midten. Folk sidder enten i baren eller ved bordene. I brasseriet serveres traditionelle, regionale, franske retter. Bagved, lidt hengemt, ligger et lille lokale, hvor den lille eksklusive restaurant ligger. Her serveres fransk mad med inspiration fra Spanien og Italien.

"Vi har en Michelin restaurant, som er seriøs og elegant. Så har vi et brasserie, hvor der er sjovt og festligt. I weekenderne laver vi så de her private fester, som er noget helt andet igen. Så det er et ret alsidigt sted - og det er det jeg elsker ved Lombard Street," forklarer Søren Jessen, som lejer stedet ud tre af fire weekender til modeshows, filmoptagelser, fødselsdagsfester, bryllupper og receptioner. Det er altså lykkedes ham at tiltrække andre mennesker end bankers midt ind i finansdistriktet en lørdag aften.

Hvorfor var det ikke nok med 1 Lombard Street?

"Jeg synes det er utroligt spændende at opbygge et nyt sted, etablere et koncept, designe det, bygge menukortet op og alt det der. Det er det, jeg er allerbedst til. Det her sted er helt anderledes end 1 Lombard Street. Noble Rot er for det lidt ældre publikum. Det er en reaktion mod alle de barer i London, som er indrettet koldt, smart og ungt i chrom og læder. Det er jeg lidt træt af. Der er mange i min alder, midt i trediverne, med små børn eller nogle på vej, som stadig godt kan lide at gå ud, men som ikke gider gå ud og hoppe og danse på et dansegulv med diskokugle i loftet. Det er der bare ikke mange muligheder for her i London, her er der utrolig få steder, du kan gå hen efter kl. 23, som ikke er en decideret natklub eller diskotek," forklarer Søren Jessen.

På Noble Rot er tanken, at man kan gå i byen, men alligevel finde den samme tilbagelænede hygge som derhjemme i dagligstuen: Søren Jessen kunne godt tænke sig at lave en restaurant til, men så tør han heller ikke brede sig over flere steder, han vil nemlig gerne sætte sit personlige præg på det hele.

Hvad skal der til i London, for at slå igennem?

"Der skal mod til først og fremmest, men det er ikke nok. Man skal have en ret sikker ide om, hvad man vil lave. God mad, god vin, ordentlige priser og en god service er ikke nok, det er et minimum for overhovedet at tænke på at åbne restaurant. Der skal være noget udover, og det er den stemning, som man gerne vil møde på en restaurant. Den kommer kun ved to ting: Af indretningen og de mennesker der sidder i lokalet. Så ud over alle de åbenlyse ting, så skal man have evnen til at fylde sin restaurant med de rigtige mennesker."

Hvordan gør man det?

"Det er en hjælp, at man har en meget, stor berøringsflade, så der kan blive snakket om det, og folk prøver det. For man skal have folk ind ad døren en gang, og så må man stole på, at de selvfølgelig kommer igen, fordi stedet var så rart. Det er kun svært at få dem ind første gang. Så det gælder om at være om sig."

Og det er Søren Jessen. Han har lavet en hel komité af prominente mennesker, som med deres blotte tilstedeværelse skal tiltrække de rigtige mennesker. Komitéen tæller blandt andre Søren Jessens personlige venner Bryan Ferry, Nicolaos af Grækenland, Nick Rhodes fra Duran Duran, Tom Parker-Bowles (Prins Charles' pap-søn) og så naturligvis Søren Jessens kæreste Caroline Iuel-Brockdorff.

"Mit arbejdsliv og privatliv er fuldkommen blandet sammen. Jeg har det skønt med det. Jeg har ikke stress, jeg har bare travlt. Jeg kan godt lide at have travlt og arbejder bedst med at have travlt. Det her job er meget socialt og det giver mig en masse energi tilbage," forklarer Søren Jessen, som ikke har nogen planer om at komme hjem til Danmark foreløbig.

"Jeg føler mig fuldkommen hjemme i London. Hvis jeg skulle starte restaurant i København ville jeg føle mig på udebane. Men det kan være tingene ændrer sig, når jeg en dag får børn og de skal i skole," siger han.

Indtil videre er der dog ingen børn i udsigt. Parret har i stedet investeret i en West Highland White terrier.

"Det er en sød, lille hund, som nemt kan komme med på kontoret," smiler Søren Jessen.