- Jeg er jo med de nye afsnit af ’Forbrydelsen’, hvor jeg er en del af politiet. Men mere må jeg vist ikke sige, kommer det forsigtigt fra Peter Mygind om den tredie sæson af den store seersucces.

- Men det er rigtig sjovt at få lov til at spille sammen med Sofie igen. Det har vi ikke gjort siden ’Nikolaj & Julie’, siger Mygind, som selvfølgelig også vender tilbage som Michael Laugesen i næste sæson af ’Borgen’.

Udover skuespillet er Peter Mygind også aktiv og populær foredragsholder i hele landet, hvor han både taler om arbejdsglæde og kommunikation samt vold og mobning. Derudover debuterer han som børnebogsforfatter til efteråret.

- Jeg er så lykkelig og føler mig dybt priviligeret over at få lov til at have fingrene nede i så mange ting, som er sjove.