Der var næsten landesorg i Danmark, da den berømte travhest Tarok døde. Den var hele Danmarks kæledægge, forklarer BTs tidligere chefredaktør.

’Tarok ved at dø’, ’Tarok slås mod døden efter forgiftning’ og ’Tarok tabte sit sidste løb’.

BTs forsider og avissider blev ryddet for at gøre plads til den berømte travhest Tarok, da den røde hingst i de sidste dage af januar 1981 lå for døden.

Efter at have vundet adskillige travløb, samt en stor plads i danskernes hjerter, havde den ni-årige Tarok pådraget sig en ondsindet tarmbetændelse. Og trods eksperthjælp og behandling på Nørgaard Hestehospital ved Silkeborg, så måtte vinderhesten se sig slået af sygdommen.

Efter to et halvt døgns smertemareridt, hvoraf de sidste ti timer var i choktilstand med en puls på det firedobbelte af det normale, sov Tarok ind på hestehospitalet. Til en ’moderne og smertefri død på intensivafdelingen’, som BT dengang beskrev seancen i avisen den 31. januar 1981.

Bjørn Westergaard, der er tidligere chefredaktør på BT, husker tydeligt tiden omkring Taroks død. Han fortæller, at der slet ikke var nogen tvivl om, at den syge hest var dagens største nyhed, da den lå på sit dødsleje.

- Vi vidste, at han havde stor betydning for vores læsere. Der var opstået en stor fandyrkelse af Tarok og hans triumfer. Nationen var blevet besat af Taroks succes, og vi kørte meget hestesport dengang. Han blev kaldt Dannebrog på fire ben, siger han og fortsætter:

- Kærligheden var blevet bygget op om Tarok. Han var hele Danmarks kæledægge. Og da han pludselig blev syg, kom det som et chok for folk.

På højde med landsholdet

Selv om Tarok var en hest, fik han lige så stor stjernestatus i Danmark som landets største sportsudøveres. Bjørn Westergaard vurderer, at Tarok i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne nok var lige så populær som fodboldlandsholdet.

- Kærligheden til dyr er jo tit lige så stor som kærligheden til mennesker. Det var jo vores alle sammens Tarok, når han skulle løbe ude i verden og stille op. Det var noget, som folk kunne være fælles om, fortæller han og forklarer, at danskerne var gået så meget i selvsving over den jyske hingst, at man lavede ’tarok-kager’ og ’tarok-hatte’. Engang, da Tarok skulle løbe løb i USA, arrangerede BT sågar en læserrejse, så mange Tarok-fans kunne tage med til USA og se nationalklenodiet i aktion.

- Den havde jo tusinder af fans. Der var trafikkaos ved travbanerne, når Tarok skulle løbe, for alle ville se Tarok, husker Bjørn Westergaard, der dog også tilføjer, at interessen for travløb var noget større dengang, end den er nu.