Danmarks Smukkeste Festival kan nu at præsentere størstedelen af de navne, der skal optræde på festivalen i Skanderborg den 10.-13. august. Blandt hovednavnene er amerikanske Beck, der sidst gæstede Danmark med sin alternative stil den 18. marts, hvor han optrådte til en anmelder-rost koncert i K.B. Hallen. Kendte navne som The Cranberries, Rickie Lee Jones, Status Quo og Kelly Family vil være at finde i Skanderborg på den 21. udgave af festivalen, der afvikles under navnet "Musik og Bøgetræer 2000."

Også mange danske bands finder vej til Danmarks Smukkeste Festival, blandt andet D:A:D, Gnags, Kashmir, Poul Krebs, Marie Frank, Superheroes og Under Byen.

Billetforsalget er allerede i gang på Billetnet.

/ritzau/