Fjernsynskanalerne er ved at falde over hinanden i kampen om at lege Kirsten Giftekniv. Næppe har TV3 smidt tøjet i deres 'modige kærlighedseksperiment' 'Adam & Eva', før Kanal 4 er klar med 'det mest omfattende kærlighedseksperiment på dansk tv'.
Det er i hvert fald det ondeste. Ti drenge, der er elendige til parforhold og glade for solarie, isoleres med ti piger i en luksusvilla på Costa Rica. Det kunne lige så godt være oplægget til 'Paradis Island', men deltagerne her har gennemgået, hvad værten Oliver Bjerrehuus kalder omfattende matchtests. Usynlige eksperter har målt deres personlighed, talt med deres ekskærester og fundet de perfekte par.
Del: