Det historisk flotte danske OL sluttede søndag aften med en historisk dansk guldmedalje i herrehåndbold efter sejr på 28-26 over de franske verdensmestre.

Mikkel Hansen kan godt skifte navn. Fra nu af skal han bare kendes som Zeus – med en skudarm af guddommelig styrke, en olympisk mester.

Det er nemlig lige præcis, hvad Danmark er. Olympiske mestre i håndbold efter en meriterende finalesejr over de franske 'Les Experts' på 28-26. Efter 60 minutter i den danske håndboldmaskine var Nikola Karabatic og hans franske venner degraderet til 'Les Novices'.

Casper U. Mortensen gled på ryggen ud til bænken med fire sekunder tilbage af kampen, Gudmundur Gudmundsson hoppede direkte ind i en dansk cirkel af jubel og OL-turneringens talisman på bænken, Jesper Nøddesbo, lignede en fjer på 100 kg, da han sprang rundt.

Det var kun naturligt, for efter fire guldløse år er Danmark nu olympiske mestre. I en hal i udkanten af Rio i Brasilien. Hvis der findes guldøl i Brasilien, er de væk i dag.

Danmark var ovenpå i stort set hele kampen i regnvåde Rio, hvor franskmændene til tider skøjtede rundt. Og det siger bare ikke så lidt. Det her franske hold er nemlig legendernes fødestue. De har stordomineret håndboldkongeriget de seneste 10-15 år.

'Les Experts' - eksperterne i finaler, der siden 2008 har været i syv finaler og vundet alle syv. Det er kommende håndboldlegender som Nikola Karabatic, Thierry Omeyer, Daniel Narcisse og Luc Abalo for bare at nævne en procentdel.

Og så var Frankrig dobbelt forsvarende olympiske mestre. Danmark havde end ikke været i en semifinale inden opgøret mod franskmændene. Men hvad betyder det, når Danmark kun skulle bruge én OL-finale til at vinde den?

Wilbek havde lovet nyskabelser hos Danmark inden finalen – og det kom der med syv i angrebet. Og også to stregspillere i perioder. Det skabte åbninger, men kostede også tre i den anden ende i frit mål. Danmark havde bare svært ved at få skabt det helt store hul i første halvleg.

De franske tilskuere råbte "Titi". En hyldest til veteranmålmand Thierry Omeyer, der nappede den ene danske 100 procent-chancer efter den anden. Fornemmelsen var, at Danmark kunne have været stort foran uden Omeyer.

Men det stod 16-14 ved pausen. For der var én dansker, som Omeyer ikke havde kigget ud. Mikkel Hansen kastede med kanonkugler i Rio, og de fløj ind om ørene på den franske målmand. Syv mål fra Hansens hånd i første halvleg.

Og så var det, at Danmark trak fra. Der var guldskær i øjnene på Gudmundur Gudmundsson 12 minutter før tid. Med en føring på fem mål lignede det, at danskerne skulle tage det store skridt op på medaljeskamlen. Deroppe, hvor der er allersjovest at stå.

Men franskmænedene kom tilbage. Lugtede til en etmålsføring. Men da verdensstjernen Nikola Karabatic først fik plukket en bold direkte ud af hænderne af Henrik Toft og siden lavede en teknisk fejl, kunne den danske bænk nærmest ikke styre sig længere. Kasper Søndergaard havde armene i vejret, Gudmundur Gudmundsson skubbede dem ned igen. Det var ikke færdigt, mente landstræneren.

Men det var det. Og det var en rigtig Hollywood-slutning.

Danmark har ikke slået Frankrig i en betydende kamp siden 2007. Og den bronzekamp var måske mere vigtig for Danmark end de guldforvente franskmænd. Det var OL-guldkampen absolut ikke. Danmark var bare bedre end verdens bedste landshold. Og Danmark gjorde det, som man aldrig har gjort før. Olympiske mestre.

OL har været et fatamorgana for Danmark. Ulrik Wilbek nåede aldrig længere end til kvartfinalerne med sine herrelandshold, der i ni wilbekske år ramte fem EM- og VM-finaler. Så da Wilbek tog et skridt op ad trappen i DHF, skulle Gudmundur Gudmundsson ind. En tidligere islandsk landstræner, der fik OL-sølv i 2008. En træner, der siden sin ankomst i sommeren 2014 har været under pres for sine manglende resultater.

Nu er han guldvinder. Danmark er guldvindere.

Håndboldguldet blev afslutningen på et OL, der vil gå over i historiebøgerne. 15 gange har danskere stået på medaljeskamlen i Rio og hørt den olympiske melodi – og ofte også en anden nationalsang end "Der er et yndigt land".

Men ikke søndag aften. Der gjaldede den på OLs sidstedag ud over Future Arena i Rio. En fremtid med konfetti i det lille land mod nord.