EU-Domstolen har netop givet EU-Kommisionen medhold i en sag om de danske brakregler, og det koster Danmark 750 millioner kroner. Det oplyser Fødevareministeriet.

Den danske stat måtte i 2009 betale pengene tilbage til Kommissionen, selv om Danmark hele tiden har ment, at Fødevareministeriet fulgte EUs regler. Med dommen har EU-Domstolen dog vurderet, at Danmarks måde at fortolke reglerne på var i strid med EUs regler. Kommissionen beholder derfor pengene. Man overvejer derfor nu, om dommen skal ankes.

- Fødevareministeriet har hele tiden været overbevist om, at Danmark fulgte reglerne, og det var også derfor, man valgte at anlægge retssagen mod Kommissionen. Vi må imidlertid konstatere, at vi i Danmark var for tidligt ude med at tage miljø- og naturmæssige hensyn i forbindelse med reglerne for landbrugsstøtte, siger fødevareminister Mette Gjerskov i en pressemeddelelse.

Uenigheden opstod tilbage i 2004, da EU-Kommissionens revisorer undersøgte 43 danske brakmarker. Det førte til, at Kommissionen i 2009 forlangte 750 millioner kroner tilbage for støtte, der var givet til marker i Danmark fra 2002 til 2004.

I Danmark tillod Fødevareministeriet på det tidspunkt, at landmændene lod de braklagte marker gro til, fordi man mener, det er bedre for miljøet. Men det er i strid med EUs regler på området, der dikterer, at man hurtigt skal kunne begynde at dyrke markerne igen.

Denne del af regelsættet var imidlertid taget ud fra 2000 til 2005, og derfor har Fødevareministeriet hele vejen igennem været overbevist om, at det var lovligt.

Dommen får ifølge ministeriet ikke konsekvenser for den støtte, der bliver givet til landmændene nu og fremover. Den såkaldte hektarstøtteordning eksisterer nemlig ikke mere, da den blev afløst af enkeltbetalingsordningen i 2005.