Danmark er det vesteuropæiske land, der er længst med at omlægge til dagkirurgi, hvor patienten indlægges, opereres og udskrives samme dag.

Det viser en ny rapport fra Evalueringscenter for Sygehuse, der har undersøgt brugen af dagkirurgi inden for 20 forskellige diagnoser. Rapporten understøttes af endnu ikke offentliggjorte tal fra OECD, der viser, at 76 pct. af de operationer, der udføres på danske sygehuse og af praktiserende speciallæger, udføres som samme-dags-kirurgi.

Ifølge de nyeste tal er det i den vestlige verden kun Canada, som ligger på niveau med Danmark.

/ritzau/