Vi er blandt de dårligste i verden, når det kommer til beredskabet til at bekæmpe forurening til søs. Oveni er den danske risiko for olie- og kemikalieudslip fra de 60.000 skibe, som årligt passerer Østersøen gennem Storebælt eller Øresund, meget stor. Det skriver Politiken.

Det ringe beredskab bunder i fire miljøskibe fra Søværnet, som er forældede, ineffektive og med så mange mangler, at de som civile fartøjer aldrig ville kunne godkendes til forureningsbekæmpelse. Og skulle de vise sig at blive dårligt vejr som blæst eller isfyldt vand, så virker flydespærringerne, som skal inddæmme et udslip i havet, ikke.

- Det er beskæmmende, at der er så stort misforhold mellem kvaliteten af vores udstyr og så den risiko, vi lever med. Når vi er mest udsat, bør vi selvfølgelig også have det bedste udstyr, siger Henning Mørk Jørgensen, som er havbiolog hos Danmarks Naturfredningsforening, til Politiken.

Ulykker med udslip af giftig olie og kemikalier er der langt større risiko for i smalle danske farvande end i den resterende del af Østersøregionen. Beregninger fra ingeniørvirksomheden Cowi har vist, at Øresund, Kattegat og Storebælt i gennemsnit rammes af større olieudslip hvert 11. år. Katastrofer som »Baltic Carrier« i 2001, som lækkede 2.400 ton olie ud i Østersøen ved Møn. 20.000 fugle mistede livet, og 100 millioner kroner løb oprydningsarbejdet op i.

I Den Finske Bugt sker ulykker som denne blot hvert 39. år.

- Det gør da stort indtryk, siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S) til Politiken. Han er øverste ansvarlige for beredskabet hos Søværnets Operative Kommando.

- Vi har nogle af verdens mest trafikerede farvande og derfor også den højeste risiko for ulykker. Det er ingen hemmelighed, at vores miljøskibe er udslidte. Derfor er beredskabets fremtid også højt på dagsordenen, når vi forhandler om, hvordan fremtidens forsvar skal se ud, siger han til Politiken.