Danmark på grænsen af ØMU-krav
Danmark på grænsen af ØMU-krav
Danmark på grænsen af ØMU-krav
Danmark balancerer på grænsen til ikke at leve op til inflations-kravet for EU's møntunion, ØMUen, viser nye tal fra EU's statistiske kontor, Eurostat.
Den danske inflation var i april 2,9 pct., hvilket var 0,1 pct. lavere end måneden før. Set over en 12 måneders periode er inflationen 2,5 pct, hvilket med nød og næppe svarer til ØMU-kravets grænse. Kravet er, at et lands inflation ikke må være mere end 1,5 pct. højere end gennemsnittet af de tre laveste EU-landes inflation. I april var det Sverige med 0,9 pct. samt Frankrig og Østrig med hver 1,0 pct. Til sammen giver det et krav om en maksimal inflation på 2,466, så Danmark kun ved en oprunding til 2,5 holder sig inden for kravet. Dertil kommer, at tallene for både Østrig og Frankrig er midlertidige, og hvis et af dem forskubber sig blot 0,1 pct, så ryger Danmark over grænsen.