Danmark får ingen problemer med at leve op til kravene i EUs finanspagt, for vi er allerede langt fremme med planer, der skal sikre en stram styring af de offentlige budgetter. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det er endnu uklart, om Danmark tilslutter sig pagten. Til gengæld er der udsigt til en økonomisk opstramning, der gør Danmark til en økonomisk duks i EU-sammenhæng.

Til marts fremlægger regeringen sit forslag til en budgetlov, der vil sætte nye, strammere regler for dansk politik. Både når det gælder kommunerne og i finansloven.

Loven vil gøre det muligt at styre de statslige udgifter minutiøst.

- Budgetloven er en ny dramatisk opstramning af den økonomiske styring. Den vil samtidig gøre det lettere for os at holde det, vi lover EU, siger Jørgen Rosted, tidligere departementschef og embedsmand i de økonomisk ministerier.

Idéen til budgetloven blev fostret i VK-regeringen. Og det glæder de Konservatives finansordfører, Mike Legarth, at den nye regering følger trop. Han kalder budgetloven »en helt ny dimension i finanspolitikken«.

Den tidligere overvismand, professor i økonomi ved Syddansk Universitet Christen Sørensen, har i alle de år, euroen har eksisteret, argumenteret for, at det krævede en strammere styring af EUs økonomiske politik. Han peger på, at vi i Danmark kun vil opleve store ændringer, hvis vi går med i den fulde finanspagt.

- Der er lagt op til, at landene kan nøjes med at underskrive dele af pagten. Efter min mening får finanspagten ikke lige så store konsekvenser for Danmark som for resten af Europa. Kun hvis vi skriver under på det hele, siger han.

Den vurdering er Niels Kærgaard, tidligere vismand og nuværende professor ved Fødevareøkonomisk Institut enig i.

- For os er finanspagten ikke særlig betydningsfuld. Vi er allerede nødt til at have en disciplin, der svarer til finanspagtens bindinger, fordi markederne hele tiden holder øje med troværdigheden af vor fastkurspolitik, siger han til Kristeligt Dagblad.