En 30-årig franskmand og en 35-årig belgier er tirsdag ved byretten i Aalborg blevet dømt for at have monteret udstyr på hæveautomater, der har gjort det muligt at kopiere et stort antal dankort. Det skriver nordjyske.dk.

Franskmanden straffes med to års fængsel, hvorefter han udvises af Danmark med et 12-årigt indrejseforbud. Belgieren var involveret i mindre grad, og han blev idømt seks måneders fængsel. Ingen af mændene ankede.

Politiet mener, at de to mænd har monteret udstyret på automater hos forskellige pengeinstitutter i Aalborg i marts 2012.

BNB