Daniel Craig slår Bond-rekord
Daniel Craig har mulighed for at overgå Roger Moore, som den skuespiller, der flest gange har haft hovedrollen i filmene om den britiske topspion James Bond.
Daniel Craig har mulighed for at overgå Roger Moore, som den skuespiller, der flest gange har haft hovedrollen i filmene om den britiske topspion James Bond.
Producenten af filmene om agent 007, Michael G. Wilson, mener Craig har potentialet til at fortsætte i rollen mange år endnu. Roger Moore spillede James Bond i syv film mellem 1973 og 1985.
LÆS OGSÅ:
Daniel Craig skal indgå kontrakt om yderligere fem Bond-film for at overgå Moore.
Mange har sagt til mig, at Daniel er deres foretrukne i rollen som James Bond siden Sean Connery, og jeg kan kun sige, at jeg er enig. Han udfører et fantastisk job, siger Wilson til den britiske avis The Telegraph.
Den 43-årige Craig lader ikke til at være voldsomt optaget af muligheden for at overgå Roger Moores rekord.
- Bliver den kommende Bond-film en succes, så vil den blive efterfulgt af endnu en, siger han.
Skulle det lykkes at overtale Craig til at medvirke i yderligere fem film, vil han være oppe i 50'erne, når han engang lægger skulderhylstret fra sig.
LÆS OGSÅ:
Roger Moore var 43 år første gang han spillede Bond i Live and Let Die og 58 år, da han trak sig fra rollen i 1985. ---- Craig er i øjeblikket i gang med at indspille sin tredje Bond-film, Skyfall, som følger efter Casino Royal og Quantum of Solace.
- Vi bestræber os på, at Skyfall skal minde om James Bond-filmene fra 1960'erne, da Sean Connery havde hovedrollen. Det tror jeg publikum gerne vil have, siger Wilson.
/ritzau/