Mens folk over hele landetnød weekeden, oplevede tv- og radiovært Dan Rachlin det, som alle forældre frygter, Nemlig at hans børn blev udsat for henholdsvis vold og røveri.

Den 51-årige familiefar fortæller på Facebook, hvordan to af hans drenge i to forskellige episoder fredag og lørdag aften blev overfaldet. Fredag blev hans 20-årige søn, Hector, tæsket i en episode ud for cafe Sommersko i Kronprinsensgade i København. Lørdag blev sønnen Max berøvet af tre mænd ved Kokkedal nord for København.

Læs også:

»Mens det meste af hovedstaden har festet det seneste døgn, er to af mine drenge blevet overfaldet. Først blev max berøvet/overfaldet af TRE voksne fyre i nærheden af Kokkedal. Og et par timer efter blev Hector tæsket af TRE fyre i sådan en grad, at hans kæbe er smadret og skal opereres i morgen tidlig (søndag, red.) Mit hjerte er knust,« skriver Dan Rachlin på Facebook.

Dan Rachlin bekræfter episoden over for BT, men har ikke yderligere at tilføje lige nu.