Hendes værelseskammerat Lissi Nolte, der lige er blevet opereret for en diskusprolaps, er enige i, at portionerne er for store.

"Man har det som blommen i et æg. Vil man have ostemad til aftenkaffen, får man det serveret.

Og bliver man sulten indimellem, kan man få frugt, yoghurt eller varm suppe. Jeg har taget på i de 16 dage, jeg har ligget her."

Hvad enten det er morgenmad, varm middagsmad eller aftensmad, hvor patienterne kan vælge mellem en lun anretning, suppe eller smørrebrød, kommer maden fra storkøkkenet.

Et køkken, der drives af det halvt offentlige, halvt private firma Kram I/S. Udover at lave mad til de ca. 300 patienter på Køge Amtssygehus, står storkøkkenet også for mad til hjemmeboende ældre og plejehjem.

"Når der bliver lavet mad i så store portioner, kan det aldrig blive som hjemmelavet mad. Men køkkenet bestræber sig på at lave produktionerne så tæt på serveringstidspunktet som muligt.

Og vi har en regel, der siger, at kartofler og grøntsager må være maks. en time gamle. Ældre må det heller ikke blive. Så forsvinder der for mange vitaminer," siger diætist Lisbeth Jensen.

For øjeblikket er der to diætister på Køge Amtssygehus til at sikre, at patienterne får den rigtige ernæring. Den tredje er på barsel.

"Det er mærkbart. Vores ventelister vokser, og det betyder, at der går længere tid, før kosten bliver tilpasset patienternes situation. Men hvis der f.eks. er tale om en patient, der ikke tåler gluten, så er vi nødt til at sætte ind nu og her, for hvis patienter med glutenallergi fortsætter med at få gluten, vil de stadig have diarré og dermed tabe sig," siger Lisbeth Jensen.

Vigtigt med screening

På Køge Amtssygehus bliver patienterne ikke screenet, når de bliver indlagt. Det vil sige, at man ikke automatisk spørger patienterne, om de har tabt sig i vægt, hvor meget de vejer, og om de har spist mindre i den sidste uge inden indlæggelsen.

Hvis patienten så er underernæret og indlagt til en stor operation, bliver der lagt en plan for ernæringen.

"Men vi arbejder på det. Det er vigtigt med screening. For i en udredningsfase, hvor man skal finde ud af, hvad patienten fejler, kan patienten nå at tabe helt op til 20 til 25 kilo.

Hvis sådan en patient har været fastende, fordi vedkommende har skullet til en undersøgelse, og så kommer tilbage til afdelingen efter aftensmaden og ikke når at få mad den dag.

Og det gentager sig igen og igen. Så bliver det et problem. En situation, der let opstår i en udredningsfase," siger Lisbeth Jensen.

Ikke bare fedt

Når patienter taber sig over et langt forløb, er det ikke kun fedtet, der ryger.

"Så er der også muskelvævet, det går ud over. Og det er også muskelvæv på lunger og hjerte," siger Lisbeth Jensen.

I spisestuen på gerontologisk afdelings spisestue er serveringsvognen kørt frem, og serviceassistenterne øser maden op på fade.

"På det her tidspunkt er hele personalet i gang, fordi vi tager os tid til at servere og hjælper folk med at spise, hvis de selv har lidt svært ved det. Her på gerontologisk afdeling serveres de danske retter, fordi det er den slags mad, de gamle kan lide.

Og vi øser op på fade, fordi det skal ligne situationen derhjemme så meget som muligt," siger afdelingssygeplejerske Hanne Ravn.

Smager dejligt

Ved et af bordene får Ebba Lerdrup hjælp til at skære maden ud. Hun har haft en blodprop og har været på hospitalet i seks uger og regner med at skulle spise hospitalsmad endnu en måned.

"Det gør ikke noget. Jeg kan godt lide maden, og det er dejligt at få den serveret," siger Ebba Lerdrup. Camillo Pedersen er også tilfreds:

"Det er god mad. Men det bliver selvfølgelig aldrig så godt, som man laver det derhjemme," siger han.

De to diætister Lisbeth Jensen og Lene Kromann-Larsen forsøger at få et tæt samarbejde med plejen og serviceassistenterne. Et samarbejde, de mener, bliver bedre og bedre.

"Samfundets stigende interesse for mad smitter også af på sygehusene. Men vigtigheden af ernæringen skal rykkes mere, end hvor vi er i dag, for noget af det sværeste er at få maden fra tallerkenen op til munden."