Hvis du gerne vil støtte en god sag og overvejer at kaste dig ud i den omsiggribende Ice Bucket Challenge på Facebook, så lad være med at gøre det på ryggen af en hest.

Se bare kvinden i denne video, som iført sexet selvsiddende badedragt hælder iskoldt vand ned over sig selv.

Hesten er nemlig ikke med på idéen, og derfor får kvinden ret hurtigt store problemer med at holde fast i såvel hest som badedragt.

Se videoen der går lige i maven: Derfor får superstjerner og ekspræsidenter iskoldt vand i hovedet

Det kunne være endt helt galt, men heldigvis slap kvinden med skrækken og en tur i græsset, og nu cirkulerer klippet med hendes bedrift på de sociale medier.

'Ice Bucket Challenge' er i løbet af sommeren blevet en kæmpe succes på de sociale medier. Både kendte og helt almindelige mennesker har kastet isvand i hovedet på sig selv for at sætte fokus på og donere penge til bekæmpelse af den frygtede muskelsvindsygdom ALS.

På nuværende tidspunkt er der samlet mere end 300 millioner kroner ind, som skal gå til ny ny forskning af sygdommen.