19. april– første hele dag i Basecamp.

(Iltmætning og puls – før morgenmaden 89, 73)

Endelig!

Det er for vildt. Da jeg vågner i mit telt, forstår jeg det. Jeg ligger ikke for foden af et eller andet tilfældigt bjerg. Dette er Everest – verdens højeste bjerg.

Her har personer, der har været med til at forme historien, sat deres fodaftryk: George Mallory, Andrew Irvine, Reinhold Messner ... Alle sammen vigtige brikker i fortællingen om, hvad mennesket rent faktisk er i stand til. De har udfordret naturen på naturens præmisser. Det samme jeg har tænkt mig at gøre – blot i en moderne, tidssvarende udgave. Med andre ord: Det er fedt at være her.

Det har været en varm nat – jeg har kun underbukser på i soveposen. Jeg vågner tidligt, lidt over kl. seks nepalesisk tid. Vi har skiftet fra kinesisk tid (plus seks timer fra dansk tid) til nepalesisk ( plus 3.45 timer). Primært fordi det passer bedre med solopgang/-nedgang, men også fordi stort set alle ekspeditionens ansatte er sherpaer fra Nepal. Lidt over kl. syv går jeg i messeteltet – både ekspeditionslederen Arnold Coster og jeg har taget kaffebønner med hjemmefra, så der var enighed om morgenkaffe for dem, der har lyst. En friskbrygget kop kaffe smager så meget bedre heroppe. En ting, jeg har lært af erfaring, er, at det er hamrende vigtigt at give sig selv nogle treats og gøre livet lidt lækkert, når man er af sted på ekspedition i en længere periode.

Efter maden står den på en smule bevægelse i den nye højde – en gåtur ned til Rongbuk-templet. Engang var det et buddhistisk samlingspunkt, hvor mere end 100 munke havde deres hjem. Men kineserne ødelagde verdens højest beliggende tempel, da de indtog Tibet. Nu er der kun få ydmyge bygninger tilbage, hvor en enkelt lama bor. Det er et spændende sted at bevæge sig rundt, for det er knudepunkt for masser af historie. Gåturen bliver på ca. 10 km. Måske lidt meget aktivitet for en første dag i så stor højde... Jeg kan i hvert fald mærke den fysiske belastning betydeligt sidst på dagen.

21. april

I dag er det tid til Puja (Buddhistisk bøn, der skal beskytte og bringe held, red) for vores ekspedition. Allerede fra kl fem morgen kan man høre den dumpe lyd af sten, der bliver flyttet og lagt på plads – sherpaerne bygger en stupa til brug under ceremonien. En rektangulær samling af sten, denne her er 1½ m høj, med små platforme til at stille religiøse effekter på.

Efter morgenmaden – risgrød kogt på vand, omelet med ristet brød og te – ankommer lamaen på sin motorcykel. Han er det religiøse overhoved i et kloster længere nede i dalen og skal læse og recitere de religiøse buddhistiske tekster, som skal velsigne og bringe held og lykke til hele ekspeditionen. Alle medbringer noget af deres udstyr og placerer det for foden af stupaen, så det kan blive velsignet. Jeg placerer både crampons (is-sko, red.), sele med tilbehør, støvler, dundragt og mit sponsorbanner med ’Viborg på Toppen’. Hele seancen tager en god time. Undervejs bliver der rejst bedeflag, man spiser mad fra et fad, drikker lidt, og ofrer ris ved at kaste det på stupaen. Til slut bliver alle velsignet personligt ved at få et hvidt silketørklæde bundet om halsen. Under det hele er der den flotteste udsigt med Everests top i baggrunden – ingen skyer. Kun den hvide fane af vinden, der blæser sne fra toppen ud i den fri luft.

En helt igennem fed start på dagen. Lamaens summende ord beroliger mig altid, giver en følelse af velvære og af, at jeg befinder mig det helt rigtige sted i verden.

22. april

Jeg beslutter at gå min anden akklimatiseringstur fra Basecamp. Stille og roligt, mens jeg hele tiden mærker efter i kroppen. Jeg går en mere direkte rute opad bjergsiden fra dalen. Turen er stejlere end sidst, og jeg stiger langt hurtigere i højde. Det føles fint. Jeg er forpustet – ja tak. Men det er standard. Da jeg kommer op over 5.600 m., er der den mest fantastiske udsigt over Basecamp, hvor teltene bare er små farvede prikker. Jeg drejer blikket mod venstre og ser for første gang gletsjeren, som Basecamp ligger for foden af i sin fulde udstrækning. En massiv flod af is, dækket af klipper og grus, der er blevet transporteret oven på isen igennem årtusinder.

23. april

Det er sidste dag i ydmyge 5.200 m. Fra i morgen stiger det kun mere og mere. Jeg bruger dagen på at slappe af, få ordnet nødvendige småting: tager et bad, klipper negle, barberer mig. Generelt får jeg plejet mig selv. Og tænker på, det der skal ske:

En plan er kun en plan, indtil der kommer en ny. Specielt heroppe, hvor alting er meget dynamisk og ændrer sig hele tiden. Men min foreløbige plan for den første tur op ad bjerget kan beskrives i grove træk:

  • 24. april – vandre 10 km til Intermediate Camp (5.800 m).

  • 25. april – vandre 8 km til Advanced BaseCamp (ABC) (6.400 m).

  • 26.-27. – hviledage i ABC, hvor jeg måske går lidt højere op.

  • 28. april – klatre til Camp 1, North Col (7.100 m). Overnatning i ABC.

  • 29. april – hviledag i ABC.

  • 30. april – klatre til Camp 1 (7.100 m), sætte telt op og overnatte i Camp 1.

  • 31. april – retur til Basecamp (5.200 m). Overnatte i Basecamp.

Det tager Rasmus Kragh 45 min. at blive klædt på hver morgen. De store støvler har små metalpikke, der sikrer, at han står fast på is og sne. Hjelmen beskytter hovedet mod is og sten, der kan falde ned, mens han klatrer. Jo højere oppe på bjerget han når, des længere tid tager det at blive klar.

Andre på toppen

Som de første nogensinde forsøgte briterne George Mallory og Andrew Irvine i 1924 at besejre Mount Everest.

Om, det lykkedes, er uvist. Mændene blev sidst set i live 250 meter fra toppen, men de vendte aldrig tilbage fra ekspeditionen.

De jordiske rester af George Mallory blev fundet i 1999, mens Andrew Irvines endelige skæbne er ukendt.

I 1980 besteg den italiensk eventyrer Reinhold Messner som den første Mount Everest solo og uden ilt. Han var i øvrigt den første, der besteg alle bjerge på over 8.000 meter, der er 14 i alt.