Kæmper du med søvnbesvær eller depression? I så fald kan du have en øget risiko for senere i livet at blive ramt af demens og alzheimer. Det peger ny forskning i hvert fald nu på.
Senest har forskere fra Stavanger Universitetssygehus i Norge i en undersøgelse fundet ud af, at ikke mindre end syv ud af ti demens-patienter har en eller anden form for søvnforstyrrelse.
Med B.T. Plus får du:
- Det afslører den nye forskning - se hvem, der rammes af alzheimer.
- Sådan undgår du demens og alzheimer - se hvordan du kan minimere risikoen.
- Sådan får du en god nats søvn
- Se kroppens vigtigste faresignaler
B.T. Plus kan også tilbyde følgende artikler:
Så let kan du leve sundere. Christian Bitz giver dig sine bedste råd - se den 47 sider store guide her.
Sæt ind i tide: 750.000 danskere styrer direkte mod sukkersygen.
Se tallene: Risikerer du en hjertesygdom?
- 16 siders guide: Undgå KOL og lungekræft.
NY FORSKNING GIVER HÅB: Demens-sygdommen kan ikke helbredes, men en række nye studier peger på, at det er muligt at udsætte eller måske helt undgå den frygtede sygdom.
Kæmper du med søvnbesvær eller depression? I så fald kan du have en øget risiko for senere i livet at blive ramt af demens og alzheimer.
Det peger ny forskning i hvert fald nu på.
Senest har forskere fra Stavanger Universitetssygehus i Norge i en undersøgelse fundet ud af, at ikke mindre end syv ud af ti demens-patienter har en eller anden form for søvnforstyrrelse.
Særlig udbredt er søvnbesvær blandt de patienter, som er ramt af en særlig variant af demens, kaldet DLB (demens med Lewy-legemer).
Flere andre studier bekræfter, at mangel på søvn er 'ren gift' for hjernecellerne. Hvis man sover godt dannes der nemlig ikke så meget af den giftige substans beta-amyloid, som er forbundet med demens og alzheimer.
Rammer ikke alle
Samtidig viser bl.a. flere amerikanske undersøgelser, at både stress og depression er vigtige risikofaktorer i forhold til demenssygdommene.
- Søvn, stress og depression må helt klart ses som vigtige, sammenhængende risikofaktorer i forhold til demens og alzheimer, siger professor Gunhild Valdemar, førende dansk demensforsker fra Rigshospitalet, som dog samtidig påpeger, at langtfra alle med søvnbesvær og depressioner nu skal gå rundt og frygte, at en demenssygdom ligger og lurer om hjørnet.
Slider på hjernen
- Flere store befolknings-undersøgelser viser, at hvis man har haft flere depressioner, har man en let forøget risiko for at udvikle demens senere i livet. Fordi depressionen ’slider’ på hjernen. Samtidig har man i studier kunnet se, at en depression ofte er det første tegn på, at man er ramt af demens. Det er altså i en hel del tilfælde det første sikre symptom på sygdommen.
Har man en depression,. vil man ofte også have store problemer med at sove. Hos mange viser depressionen sig netop ved, at man har svært ved at falde til ro om aftenen, eller ved at man vågner igen meget tidligt, siger professoren, der ser frem til yderligere forskning i disse sammenhænge.
Lige nu er forskere rundt om i verden involveret i store studier, som skal skabe endnu større forståelse for, hvad de mange livsstilsfaktorer betyder i forhold til risikoen for at få demens.
Sundere livsstil
- Der er allerede sikker dokumentation for, at hvis man foretager visse livsstilsændringer, kan man i høj grad nedsætte sin risiko eller måske helt undgå at blive ramt.
Der er nu ret sikre beviser på, at rygning, overforbrug af alkhol, for meget kolesterol i blodet, for lidt motion, overvægt og diabetes er forbundet med en øget risiko.
Hvor direkte den sammenhæng så er, vil vi blive endnu mere sikre på, når vi om måske tre-fire år får de første resultater af de meget store befolkningsundersøgelser, som forskere i USA, Frankrig og Finland lige nu er i gang med, siger professor Gunhild Waldemar, der betoner vigtigheden af at tænke i forebyggelse så tidligt som muligt.
- Jo tidligere, des bedre. Jo ældre man bliver, desto sværere har man typisk ved at ændre livsstil. Men til den 55-årige, der måske drikker lidt for meget, er det vigtigt at få sagt, at det aldrig er for sent at ændre livsstil. Al forskning viser, at man også på det tidspunkt har gode muligheder for at reducere skaderne - og dermed risikoen for bl.a. demens.