De var alle foregangskvinder i deres sport. Med historiske resultater løftede de deres sport med unikke præstationer og fik en hel nation med sig.
BT hylder i denne interviewserie en håndfuld af sportens foregangskvinder i Danmark og spørger, hvordan de selv oplevede tiden i begivenhedernes centrum. På godt og ondt. Her er det den tidligere svømmer Mette Jacobsen, som fortæller sin historie.
De var alle foregangskvinder i deres sport. Med historiske resultater løftede de deres sport med unikke præstationer og fik en hel nation med sig.
BT hylder i denne interviewserie en håndfuld af sportens foregangskvinder i Danmark og spørger, hvordan de selv oplevede tiden i begivenhedernes centrum. På godt og ondt. Her er det den tidligere svømmer Mette Jacobsen, som fortæller sin historie.
Vanvittige 36 EM- og VM-medaljer blev det til for Mette Jacobsen i perioden fra 1989 til 2005. Det havde ingen gjort før hende. I en tid hvor de nationale kollegaer kæmpede med at sætte deres aftryk, satte butterfly-specialisten et tydeligt dansk stempel i den internationale svømmeelite. Hun blev forløberen for den senere gyldne generation med Lotte Friis, Rikke Møller Pedersen og Jeanette Ottesen. Men der var også bump på vejen.
Afslutningen på den lange karriere blev broget med historier om doping og konflikt med det danske svømmeforbund. Den lille generte pige fra Nakskov endte på forsiden. Her fortæller Mette Jacobsen sin historie. Mette Jacobsen indstillede karrieren i 2006 og tilbyder i dag svømmetræning. Desuden optræder hun som svømmeekspert for TV2 under store mesterskaber.
En eller anden tosse fra Nakskov havde pludselig sat dansk rekord på bane otte i en B-finaleMette Jacobsen, tidligere svømmer
Mette Jacobsen var bare 15 år, da hun stillede op for den danske holdkap til OL i Seoul i 1988. Året før lærte danskerne hende at kende.
»Det startede med en skæg historie om en pige, der gjorde noget mærkeligt. Jeg var kun 14 år, og det begyndte med en tabt svømmebrille til mit første senior DM. Jeg var nervøs, inden jeg skulle svømme indledende i 100 meter fri og gik på toilettet, men da jeg stod i kø råbte min far, som også var min træner: »Der er nu, du skal svømme!« Jeg nåede ikke en gang at tisse. Jeg skyndt mig tilbage mod startskamlen, fumlede med brillerne og sprang i. Brillerne blev fyldt med vand, så jeg stoppede 2-3 gange for at tømme dem uden at tænke på, der var en OL-billet på spil. Heldigvis kom jeg lige akkurat med i B-finalen - som nummer 16 ud af 16. Den vandt jeg og satte dansk rekord, og så kom jeg med på den danske holdkap til OL. Der oplevede jeg for første gang en overvældende interesse udefra. En eller anden tosse fra Nakskov havde pludselig sat dansk rekord på bane otte i en B-finale.«
»Der skete virkelig noget efter EM i Athen i 1991, hvor jeg vandt dobbelt guld i individuel og guld i holdkappen. Jeg tog direkte på ferie med min kæreste til Santorini, og der kan jeg bare huske, at jeg nærmest blev bestormet med danske turister på den der græske ø. Det var overvældende. En ting var at være kendt i Nakskov by, en anden ting var at gå rundt på ferie i Santorini og bare tænke: ’Gud, jeg ville jo egentlig væk fra det hele.’ Der begyndte jeg at trække mig lidt. Jeg har nok altid holdt mig lidt i baggrunden og har siden sagt nej til Vild med Dans og en masse andre underholdningsprogrammer. Det har været et bevidst valg. Jeg har det fint med at være kendt for det, jeg synes, jeg gerne vil være kendt for. Det kan meget hurtigt blive privat, og det har jeg ikke behov for at dele med andre.«
I 1994 var jeg meget, meget tæt på at stoppe med at svømme. Jeg mistede ligesom modet med de der kinesereMette Jacobsen, tidligere svømmer
»Jeg tror ikke, det var noget, jeg tænkte særlig meget over. Så havde det nok også slået mig ud af bare nerver. Jeg tror mest, jeg bare koncentrerede mig om at holde fokus på det, der var vigtigt. Men jeg kan da godt huske fra nogle stævner, hvor min 200 butterfly ofte lå på sidste dag, at jeg godt kunne mærke, at det hele stod og faldt med, om jeg fik succes i mit sidste løb. På den måde har det fyldt noget. Men overordnet har jeg mest bare være stolt over at være en, der kunne repræsentere Danmark.«
VM i Rom endte uden medaljer for Mette Jacobsen, der af den grund blev defineret som en fiasko for svømmeren, der ellers satte flotte tider. Medaljerne tog kineserne højst overraskende af, hvilket der senere faldt en forklaring på. De var resultatet af omfattende kinesisk dopingsnyd. Det stævne og den umiddelbare tid efter blev helt afgørende for Mette Jacobsens karriere. Året efter vandt hun to guld, to sølv og en enkelt bronze til EM i Wien.
»I 1994 var jeg meget, meget tæt på at stoppe med at svømme. Jeg mistede ligesom modet med de der kinesere. I 1994 var jeg allerede blevet kaldt veteran i mange år, og så snuppede kineserne alt, selvom jeg faktisk svømmede rigtig godt. Der tænkte jeg, at det ikke var umagen værd. At være oppe mod sådan noget kan jo være ligemeget. Men jeg gav det et år mere frem mod EM, hvor kineserne ikke kunne være med, og så blev det bare det mest forrygende mesterskab for mig nogensinde. Det var nok et turning point for mig. At stå over for at sige, at det her gad jeg ikke mere på verdensplan og så pludselig stå med meget stor succes.«
Det kunne være rart bare at blive mødt, uden folk havde tanker om, hvordan jeg sikkert var som personMette Jacobsen, tidligere svømmer
»Det sværeste for mig har nok været mødet med en masse mennesker, som havde en idé om, hvordan de troede jeg var. Jeg tænkte tit, at det kunne være rart bare at blive mødt, uden folk havde tanker om, hvordan jeg sikkert var som person. Nogle af de største fornøjelser jeg har i dag er faktisk, når folk ikke aner, hvem jeg er. I dag kommer jeg nogle helt nye steder, men bliver stadig genkendt, men jeg var til en kunstudstilling, hvor der var en middag, og vi sad og snakkede over bordet i lang tid. På et tidspunkt under desserten ville min bordherre høre lidt mere om, hvad jeg laver, efter jeg havde fortalt jeg arbejder med svømning. »Er det der svømning noget, du har brugt meget tid på?« Jeg undertonede det lidt og svarede, at det havde jeg jo nok, hvorefter han siger: »Nåh, okay, men det er ikke sådan, at du har været på Mette Jacobsen-niveau?«. Så kiggede jeg på ham, inden han udbrød: Det er simpelthen løgn! Og så skreg vi af grin. Det var simpelthen så komisk.«
Karrierens efterår bød på en dopingdom, der viste sig at være forbundet til hendes nødvendige astmamedicin. Derfor slap hun med en advarsel. Senere fik hun dog frataget sin EM-bronzemedalje fra Madrid. Karrierens sene år bød også på en uskøn konflikt med Dansk Svømmeunion, som Mette Jacobsen ikke mente behandlede hende med respekt.
Påvirkede det dig, at folk i karrierens efterår kunne dømme dig ud fra de dårlige historier?
»Selvfølgelig gjorde det det. Doping er jo noget, jeg i den grad har taget afstand fra i hele min karriere. Jeg er også en person, som føler mig rimelig omgængelig, så i forhold til konflikten med forbundet synes jeg ikke, det var noget, der matchede mit image. De udlægninger, der kom i aviserne, synes jeg slet ikke var mig. Det gjorde mig da ked af det. Men heldigvis fyldte det bare en lille brøkdel i en lang karriere, og det er heller ikke noget, der fylder hos folk i dag. Folk, der kender mig, ved, hvordan jeg er. Når man ender i et stormvejr, må man bare holde fast i, hvem man er, men jeg ville meget gerne have været det foruden, for det tærede og var noget, der gjorde, jeg stoppede før tid, fordi jeg ikke orkede mere. Jeg ville gerne have haft en ordentlig afsked med det hele, så det var ærgerligt det sluttede på den måde.