Det danske cykelhold Cult Energy har sikret sig en særdeles hurtig herre i unge Lennard Kämna, som vandt bronze i enkeltstart ved U23-VM.

Den blot 19-årige Kämna har i denne sæson kørt for det tyske hold Team Stölting, som efter nytår fusionerer med Cult Energy. Og dansker holdet kan fra næste sæson nyde godt af den unge tyskers køreegenskaber. Cult har skrevet en to-årige kontrakt med tempospecialisten.

Kämna tager dermed skridtet til op til pro-kontinental niveauet, som er lige under de allerbedste World Tour hold, hvilket han ser frem til med stor forventing.

»Jeg er virkelig spændt på at tage skridtet op som fuldtidsprofessionel. Jeg har allerede trænet med Linus Gerdemann (rutineret tysker på Cult-holdet, red), hvilket var noget af en oplevelse, og jeg ved, jeg har meget at lære,« fortæller bronzevinderen i pressemeddelsen.

Kämna, der blev slået af danske Mads Würtz Schmidt (Coloquick) ved U23-VM, vandt enkelstarten for juniorer sidste år. Dengang begyndte sammenligningerne med en anden tysk dieselmotor, nemlig Tony Martin (Etixx-Quickstep). Her fortalte upcoming-rytteren også, at han håbede på en dag at blive ligeså stor som fænomenet Martin.

»Tony Martin er en stor inspiration for mig. Om et par år, håber jeg at nå hans niveau.«