Cruise ER stor
BERLIN: Mens teenagepigerne her i weekenden gik totalt amok over Leonardo DiCaprio, var vi nogen, der var optaget af et mere voksent emne. Nemlig indholdet af Tom Cruises underbukser.
BERLIN: Mens teenagepigerne her i weekenden gik totalt amok over Leonardo DiCaprio, var vi nogen, der var optaget af et mere voksent emne. Nemlig indholdet af Tom Cruises underbukser.
Er det ægte eller hva'? måtte vi således spørge instruktøren Paul Thomas Anderson. Med ganske god grund selvfølgelig. For i Andersons sidste film, "Boogie Nights" - løseligt baseret på pornostjernen John Holmes liv - er det ikke nogen hemmelighed, at Mark Wahlberg, som spillede rollen, brugte en penisattrap for at se velhængt ud.
"Jeg sværger," siger Paul Thomas Anderson, "det gør jeg virkelig. Det er ægte. Så hermed kan vi konstatere, at Tom Cruise, verdens største stjerne, også har verdens største lem, og det er vel kun ganske passende, at det skal hænge sådan sammen!"
Desværre var Tom Cruise ikke selv tilstede, og kan dermed ikke fungere som sandhedsvidne i denne sag. Hvilket er lidt ærgerligt, eftersom Andersons nye film "Magnolia" gør det for hans karriere, som Kubricks "Eyes Wide Shut" ikke formåede. Nemlig leverer beviset på, at Cruise er en go' skuespiller.
"Jeg husker, da jeg var yngre, og læste det ene interview efter det andet, hvor disse store instruktører fortalte om, hvor fantastisk en spiller han er. Og hvordan jeg var overbevist om, at de var fulde af løgn. Men nu ved jeg, at de ikke var. Han er fucking amazing, helt utrolig. Han er gud. Og for at det ikke skal være løgn, hedder hans mor også Mary," joker Anderson, som skrev rollen i "Magnolia" specielt til Tom Cruise efter superstjernen havde tigget og bedt om at være med i hans næste film. Ligegyldigt hvad han skulle spille, og hvad han skulle gøre.
"Så da jeg sagde til ham, okay, smid bukserne og lav en backflip, så gjorde han det uder at stille spørgsmåltegn ved det. Og der er altså ikke proppet noget ned i bukserne!"