Men den beskedne TV-vært vil helst ikke tage æren alene.

"Jeg synes bare, at det er så skønt, at mine mails har gjort så stor nytte.

Jeg sagde ja til at være med i stafetten i løbet af et halvt sekund, og havde ikke de store overvejelser. For mig krævede det så uendelig lidt at finde fem mennesker, jeg gerne ville maile til i forhold til, hvor meget det har betydet i sidste ende.

Kræft er en sygdom som stort set alle danskere, inklusiv mig selv, har haft tæt på," siger en glad Natasja Crone, som netop har haft kræften så tæt inde på livet, at hun af personlige årsager ikke ønsker at komme nærmere ind på, hvem hun har mistet til den grusomme sygdom.

"Det er så vigtigt, at der bliver forsket i kræft, og det kræver jo altså ressourcer. Jeg er bare lykkelig for at kunne hjælpe lidt til," siger Natasja Crone, som mener, at alle facetter af Kræftens Bekæmpelses arbejde er vigtige.

"Både med hensyn til forskning, behandling og hjælp til de mennesker og deres pårørende, som får sygdommen helt tæt på, gør Kræftens Bekæmpelse et stort arbejde," siger Natasja Crone.

"Jeg er meget overrasket over, hvor meget min indsats har betydet. Jeg vil ikke sige, at jeg er stolt, fordi min indsats har været så uendelig lille.

Jeg har jo ikke gjort et kæmpe stykke arbejde. Jeg er bare oprigtig meget, meget glad på kræftens Bekæmpelses vegne.

Og jeg er da overrasket over, at der virkelig er så mange, der har meldt sig som indsamlere," siger Natasja Crone.