Kommentar af BTs fodboldredakør Morten Crone Sejersbøl

Alt er skiftet ud, der er rejst en kvart milliard kroner, og tilskuerne strømmer til. Brøndby ligner på nogle områder en genrejst kæmpe, men bag kulisserne minder det nye Brøndby i svær grad om det gamle. For når klubben tirsdag afholder ekstraordinær generalforsamling, er der stadig rumlen i alle hjørner af klubben, og det er langtfra en enig bestyrelse, der møder aktionærerne. Spændingerne hersker stadig bag de lukkede døre, og blandt de enkelte bestyrelsesmedlemmer og deres forskellige baglande er der uenighed om helt centrale punkter. Fans og små som store aktionærer har krav på, at man i ledelsen svarer sig selv på de hovedspørgsmål, der truer med splittelse:

Har Brøndby den rigtige ledelse?

Skal ledelsen have lov at udstede warrants til sig selv og mulige nyansættelser?

Er det sportslige setup i orden?

Da Brøndby 10. juni afholdt den ekstraordinære generalforsamling, hvor Aldo Petersen og N. E. Nielsen blev indsat som formand og næstformand, og hvor Morten Holm blev klubbens første fanrepræsentant i bestyrelsen, lignede det hele en ny og frisk begyndelse. Auri Skarbalius blev fyret, Ole Bjur trak sig, og Thomas Frank, den profilerede og smilende U19-landstræner, blev ansat som ny cheftræner.

Kun Tommy Håkansson, der indtil da havde været konstitueret direktør, forblev i klubben, nu som permanent direktør, fordi de nye investorer i de sidste hektiske dage og uger havde oplevet ham som en uhyre arbejdsom, dedikeret og målrettet direktør.

Her begik den nye bestyrelse dog en fejl, hvis den ønskede at inkludere amatørerne og medarbejderne i det nye Brøndby. Et stort flertal af medarbejderne havde i december stillet et mistillidsvotum til Tommy Håkansson, og Benny Winther havde på et medarbejdermøde lovet, at han ville blive fyret, når klubben var reddet. Medarbejderne følte sig ikke alle trygge ved, at han nu blev siddende.

Flere medarbejdere har stærke bånd til Brøndbys amatørafdeling, der har to repræsentanter i den professionelle bestyrelse – Sten Lerche og Christian Barrett – og deres utilfredshed med direktøren blev blot bestyrket, da han for nylig fyrede en medarbejder, der også er suppleant til amatørbestyrelsen, fordi han angiveligt havde handlet illoyalt.

Efter redningsaktionen i foråret havde mange opfattelsen af, at Tommy Håkansson havde mistet kontrollen over aftalerne til advokatbistand og rådgivning fra den omstridte Per Siesbye, og der er udbredt utilfredshed med, at datterfirmaet Brøndby Food & Mind har været så ringe kørende, at både Brøndby Hallen og Idrættens Hus har forsøgt at komme ud af aftalen, hvilket dog foreløbigt er endt med et løfte om, at kvaliteten nu bliver løftet.

Tommy Håkanssons støtter mener, at han i en totalt strippet organisation har været nødt til at bruge advokater for at kunne køre foretagendet, at problemerne med Food & Mind skyldes et nødvendigt fokus på redningen af klubben, og at han i en periode ikke havde nogen sportschef. Samt at Per Siesbye i øvrigt er en grådig fusker.

Jeg er i den seneste periode på næsten daglig basis blevet præsenteret for rygtet om, at Tommy Håkanssons fyring ligger lige om hjørnet. Det er jeg ikke sikker på, den gør, men sikkert er det, at der i klubben er grupperinger, der meget gerne vil af med ham. Den konflikt er usund.

I forbindelse med indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling tirsdag var det positive budskab, at Jan Bech Andersen ønskede at tegne aktier for 65 mio. kr., og at man samlet håber at nå helt op på omkring 100-120 mio. kr., hvilket vil nedbringe gælden og fylde pengekassen så godt, at det er svært at se rigere fodboldklubber i hele Nordeuropa. Men hurtigt blev fokus rettet mod forslaget om de såkaldte warrants, aktier som direktion og bestyrelse skulle have mulighed for at købe til en bestemt kurs. Det gav ikke blot anledning til offentlig kritik, men også til fornyet intern splid, og Brøndby Supporters Trust, der jo nu er repræsenteret i bestyrelsen, meldte ud, at den var imod dette forslag.

Hvorfor skulle bestyrelsen forgylde sig selv med penge, der var hentet hos aktionærerne? Endnu havde man ikke skaffet en hovedsponsor. Endnu havde man ikke vundet en fodboldkamp. Endnu var der intet kommet frem om, hvad Brøndby egentlig skal tjene penge på fremover? Må vi se forretningsgrundlaget, inden vi giver jer aktiegaver, lød det.

- Det er for at kunne tiltrække kompetent arbejdskraft, lød svaret fra Aldo Petersen og Tommy Håkansson, der lovede, at man ville overholde reglerne om good governance og ikke give warrants med en løbetid på mindre end tre til fem år, men at man ønsker muligheden for at gå helt ned til ét år – hvis det skulle blive nødvendigt.

Sportsligt blev der fra begyndelsen givet lang snor.

- Vi er klar til at tage en nedrykning for at give plads til at udvikle vores egne spillere, sagde Aldo Petersen 10. juni, og ansatte Thomas Frank, der indtil da aldrig havde trænet seniorer, men som samtlige bestyrelsesmedlemmer blev bedt om at tage stilling til, hvilket de gjorde og derefter bakkede 100 procent op.

Sådan var det ikke helt med Per Rud. Længe var Søren Colding på vej til jobbet som sportschef, selv om Tommy Håkansson angivelig havde lovet John Faxe Jensen det tidligere på året, og i det spæde forår var det Peter Schmeichel, der blev forsøgt hentet.

Nu endte det med en mand fra provinsen, der lovede hårdt arbejde, men som kom tumlende ind i Brøndby med den ene underlige medieoptræden efter den anden. Igen var der folk – nu også nogle af de større sponsorer – der kiggede på hinanden og spurgte, hvad pokker det var, de var gået ind til. Ikke desto mindre lykkedes det at hente en række spillere til klubben i sommer. Så det kan stadig nå at blive godt, siger man med fortrøstning til hinanden.

Men hedder projektet stadig ’Udvikling’? Hvornår kommer den nye assistenttræner? Hvornår kommer der en hovedsponsor? Hvad er det for et forretningsben, klubben skal hvile på for at sikre sig en stabil fremtid?

De svar mangler stadig, og det frustrerer mange. Nå ja, og så mangler den første sejr. Den kan komme hurtigt, og så vil optimismen stige. Men indtil videre minder det mest af alt om en børnehave, som et bestyrelsesmedlem sagde til mig for nylig. Bare med flere penge i banken og tusinder af tilskuere på legepladsen.

På spidsen:

Der er masser af penge

Der er masser af fans

Og der er masser af intriger