Han er over fire minutter efter og har ikke været i nærheden af at sætte konkurrenterne.
Alligevel har Tinkoff-Saxo-stjernen Alberto Contador ikke opgivet drømmen om den samlede sejr i Tour de France.
Med fem etaper igen og en række alpetinder forude ser han muligheder for at ryste Chris Froome:
»Jeg har det bedre end i 2013. Jeg føler mig bedre og bedre for hver dag, der går. Jeg kom til Touren for at vinde, ikke for at komme i top 5. Mit mål er uændret. Feltet er træt. Der kommer til at være muligheder. Jeg planlægger at udnytte dem bedst muligt«, siger Contador inden 17. etape til letour.fr.
De første muligheder får spanieren allerede i dag, hvor fem bjerge venter rytterne, og ellers har han med garanti sine øjne stift rettet mod 19. og 20. etape, der begge slutter på toppen af et bjerg uden for kategori.
