Efter at have ramt de amerikanske tabloidavisers forsider for et par dage siden med en lille bulet mave, nedtoner George Clooneys kæreste, Stacy Keibler, al snak om, at hun snart skal være mor.

Den tidligere wrestler har nemlig smidt et billede af sig selv op på Twitter, hvor hun viser en utroligt veltrænet og særdeles flad mave frem, mens hun styrketræner med en veninde.

Se også billederne: Clooneys piger

I sidste uge fortalte kilder tæt på 32-årige Keibler til Tmz.com, at rygterne om graviditeten var 100 procent falske. Og de rygter har så formentligt vist sig at være falske, efter Keibler i går blev en del af det det sociale foto-netværk Instagram og smed billedet af sin six-pack op.

Samtidig fortalte hun sine fans, at hun var ved at optage en fitness-dvd, hvor også Kim Kardashian medvirker.

Billedet med veninden er fra Italien, hvor Keibler i øjeblikket fejrer sin årsdag med George Clooney.