Clooney demonstrerede foran Sudans ambassade mod landets bestræbelser på at forhindre humanitær hjælp i at nå frem til den region, hvor Sudans hær kæmper mod oprørere fra Sydsudan.

I forbindelse med at han blev sat på fri fod, sagde Clooney til den fremmødte presse, at verden er nødt til at rette opmærksomheden mod den begyndende humanitære krise i regionen.

- Tiden er virkeligt ved at løbe ud her, og vi må komme i gang, sagde George Clooney ifølge ctv.ca.

Clooney, hans far og to andre aktivister ignorerede tre gange politiets krav om at forlade området fredag. Det resulterede i, at de blev lagt i håndjern og transporteret væk i en af Secret Services biler.

Ifølge Reuters var det forventet, at Clooney ville deltage i demonstrationen og provokere politiet i en sådan grad, at det ville ende med en anholdelse.

BNB