City havde et stort overtag i spillet samt chancer, og manager Roberto Mancini er ikke tilfreds med fordelingen af held i opgøret.
- Vi fortjente at vinde denne kamp. Jeg synes, det er ufatteligt, at vi ikke fik de tre point i dag, lyder det fra Mancini til Manchester Citys hjemmeside.
Da Sunderlands indskiftede Ji Dong-Won dybt inde i overtiden trak forbi Joe Hart og sendte kampens eneste scoring i nettet, var det en slags deja-vu for City-manageren.
- I sidste sæson havde vi nøjagtigt den samme situation, hvor vi tabte kampen på det bogstaveligt talt sidste spark i kampen, forklarer Mancini, der med rette føler sig snydt ved Sunderlands scoring.
- Jeg mener, der var offside på målet, men kendelsen kom ikke, så vi må bare forsøge at komme videre, siger italieneren til klubbens hjemmeside.
Han skal nu forsøge at rejse spillerne til kampen mod Liverpool på tirsdag.