CIRKUSREVY MED JÆVN VIND
Teltdugen blafrede voldsomt i aftes, da Cirkusrevyen havde premiere. Men desværre, det var stormen udenfor, der rev i den - for indenfor stod latteren ikke på orkan. Bare sådan på jævn vind.
Teltdugen blafrede voldsomt i aftes, da Cirkusrevyen havde premiere. Men desværre, det var stormen udenfor, der rev i den - for indenfor stod latteren ikke på orkan. Bare sådan på jævn vind.
"Totalt Til Grin" hedder den og er det ikke rigtigt. Man morer sig sådan lidt vel traditionelt over numrene, hvoraf hovedparten er sådan ret forudsigelige.
De afvikles flot med tempo og timing.
Der er vellykkede maskeringer og gode idéer. Men der er også en påfaldende mangel på pointer - som i Aqua-nummeret, hvor alle fem medvirkende er maskeret skægt, men teksten er vandet på den forkerte måde og skvulper ingen steder hen.
Niels Olsen rullede galskaben ud som manipulerende JA-taler for euroen. Henrik Lykkegaard har skrevet det.
Men Niels Olsen selv har leveret to tredjedel af teksterne og lægger forrygende ud med et af revyens få super-numre, hans eget, hvor han er den forslåede, desperate butiksejer på Nørrebro, der kommer styrtende på politistationen. Den er imidlertid angrebet af jysk sindighed med Ulf Pilgaard som nordjysk strisser, der har nok at gøre - med at stave.
Nummeret glider over i en Nørrebro-parodi på "Stomp" - komplet med taxibølleoptøjer, gadekamp og muslimsk stepdans. Her er det overrumplende miks af plat og poesi, som er Niels Olsens særkende.
Ulf Pilgaard har en stor aften - her tænker jeg ikke på det hyldestnummer, han er blevet belemret med i anledning af, at det er hans Cirkusrevy-sæson nr. 20. For det er lidt smådumt.
Pilgaard er herlig i et par gode, gale Carl-Erik Sørensen-tekster. I den ene er han overrumplende racist. I den anden småsadistisk livsstilskontrollør, der fortæller os, at vi alle er selvforskyldte syge og rimer Yankiebar på "sorterer fra".
Men allermest skal Pilgaard nydes som Nyrup. En parodi han bare bliver bedre og bedre til. Vi får Nyrup i to omgange, på slingrekurs præsenteret af galopløbets eksalterede speakerstemme. Det er meget morsomt.
Pernille Schrøder og Henrik Lykkegaard er uimodståelige som Føtex-parret, Kisser og Leif. De er ivrige efter at fremvise deres hæmorider - bare de kan komme i TV, så "hva' er der sjov ved at leve, hvis der ikke er nogen, der kan se det." Han er pæreformet, hun i gamacher med voldsomt udspilet blomstermønster. De er slet ikke til at stå for.
Ditte Gråbøl ser sjov ud som Ritt Bjerregaard og kan talø med ø'er. Men igen, teksten er meget tynd. Og sammen med Pernille dyrker Ditte det højere skoleridt for overklassefruer i en snobberøv-tekst, der er længere end den er sjov.
Pernille Schrøder er igen revyens søde slider og skrubbe. Og heldigvis har hun et rigtig flot blues-nummer, der giver hende lov til at vise hvor godt hun også synger.
Faktisk har pigerne mer' at lave i år end sidst - dog heldigvis ikke dansepigerne. Jeg ved godt, de skal være der. Men skal de være sådan lige netop lidt ude af takt?
Aftenens bedste solo-nummer scorer Henrik Lykkegaard.
"Hej, jeg hedder Torsten!" siger han med pædagogstemme og iført indfalden brystkasse, skrutryg og ud-i-et-hjemmedragt i karryfarvet velour.
Torsten inviterer os til kursus, tirsdag og torsdag fra 19.30 til 21.30 har han aften
undervisning i "Mand for begyndere". Ved hjælp af to hånddukker og sit bøvede prins Valiant-hår demonstrerer han parforholdets konflikter. Helle for at "gå til mand" hos ham.
Cirkusrevyen. Instruktør: Niels Olsen. Kapelmester: Fini Høstrup. Scenografi: Åsa Lieberath Mørk. Koreografi: Hanne Jacobsen. Dyrehavsbakken, København. **** (fire stjerner)