Christina Davidsen er 39 år. Og har aldrig haft en mand i sit liv. Forelskelser har der været nok af, men ingen mand har endnu haft modet til at favne hende, som hun er.

Hun arbejder som sekretær. Kører bil, svømmer, rejser, har masser af venner og et godt liv. Men hun mangler noget: En kæreste.

- Jeg får tit at vide af mænd, at jeg er sød og rar og en ganske særlig pige. Men de tør bare ikke. På grund af kørestolen. På grund af mit handicap, som de tror kræver en masse hensyn. Jeg har prøvet at sige, at det vil være en god ide at lære mig ordentligt at kende først, men der har de allerede afskrevet mig.

Christina Davidsen er født med knogleskørhed. Hele sit liv har hun siddet i kørestol, og allerede som 12-årig stoppede hun med at vokse. Derfor måler hun i dag bare 92 cm. Men ellers kan hun ’alt på nær at gå på trapper’.

Alligevel skræmmer hendes anderledes udseende og hendes kørestol mændene væk. Længe før de har lært kvinden i kørestolen at kende.
 
- Udfordringen er virkelig at få overbevist folk om, at jeg er en helt normal person, selv om jeg ser anderledes ud. Selv om jeg har mine fire hjul under mig, sidder der en person i kørestolen, som har følelser, og hjerte og behov for kærlighed, siger hun.

Christina Davidsen har oplevet forelskelse i løbet af sit 39 år lange liv. Mange gange. Men følelserne er bare ikke blevet gengældt.

- For mange af fyrene er det simpelthen et tabu. Hvad vil venner og familie ikke sige, hvis de kommer hjem med en handicappet kæreste? Men jeg klarer jo mig selv fuldstændig, siger Christina Davidsen, der bare savner en at dele hverdagen med, en at lave mad til og en at opleve verden sammen med.

For nylig har hun vovet sig ud i netdating, men de fleste mænd henvender sig med de forkerte intentioner, og det er trættende.

- Mange har medlidenhed, og det har jeg det svært med. Handicappede er ikke væsener ude fra rummet, vi er mennesker ligesom alle andre. Jeg skal ikke ’have en chance’. Det er ikke synd, at jeg sidder her, for sådan er livet. Det er bare min lod, siger Christina Davidsen, der også jævnligt får tilbud fra mænd, der tænder på sex med handicappede.

- De tror, at jeg er tilbagestående i hovedet, og at jeg derfor kan lokkes til sex. Det er lidt skræmmende. Jeg prøver faktisk at finde kærligheden, men det er nogle gange lidt svært at blive ved med at have lyst til det, når sådan nogle henvender sig, siger hun.

I en håndevending hejser hun sig selv op og ned, når hun skal nå noget i overskabene. Kørestolen er stort set ingen hindring i hendes hverdag. Intet er umuligt, heller ikke at finde kærligheden. Det holder hun fast i. Men det ville nu alligevel være praktisk, hvis kærligheden kom i form af en, der ikke, som hun selv, sidder i kørestol.

- Det har altid været svært for mig at sige, for det virker meget fordomsfuldt, at man som handicappet ikke vil have en handicappet kæreste. Men det er mest af praktiske grunde. Hvis vi skal på ferie, skal vi måske have en hjælper med hver, og så forsvinder intimiteten bare. Men hvis han en dag dukker op og er handicappet, så glemmer jeg nok hurtigt det praktiske. Jeg leder i virkeligheden bare efter en sød fyr, handicappet eller ej, siger hun.