I nogle tilfælde er det et decideret klogt valg, og i andre tilfælde ved vi godt, at den lange tur rundt om gærdet sikkert havde været et bedre valg. I junglen af valg er vi nødt til at minde os selv om, at hvad, der føles godt nu, ikke nødvendigvis også føles godt på den lange bane. Så jeg forsøger at sige til mig selv: ’If it sounds too good to be true, it most likely is!’

I 2005 kørte jeg cykelløbet ’Race Across America’, og jeg havde valget mellem at forberede mig bedst muligt eller springe over, hvor gærdet var lavest – jeg valgte den første. For sjovs skyld har jeg forsøgt at lave et tidsbudget over min forberedelse til løbet. Jeg cyklede omkring 75.000 km på 11 måneder, hvilket svarer til 3.000 timer på cyklen. Det betød, at jeg tilbragte 38 procent af de 11 måneder med min bagdel placeret på en sadel. Når der var afsat tid til at sove, lave mad og spise den, så havde jeg omkring 50 minutter hver dag til at gøre lige præcis, hvad jeg ville. Kigge ind i en væg, læse en bog eller gå på toilettet.

Race Across America er naturligvis et lidt unfair sammenligningsgrundlag, men min pointe er blot, at ønsker man at opnå noget, uanset målsætningen, så kræver det i 9 ud af 10 tilfælde commitment, tålmodighed, disciplin og vedholdenhed. Så er den lette løsning ikke længere tilstrækkelig, og tro mig, følelsen, når du rammer målstregen, er så meget bedre, når du ved, du har gjort dit bedste og ikke kun et halvhjertet forsøg.

’There is no easy way to real change’ – hvad enten det gælder din sundhed, dit generelle velvære eller din personlige udvikling, og jeg tror måske, det er en af de vigtigste ting, vi kan minde os selv om. Det betyder ikke, at processen bliver mindre sjov, den er bare længere. Og i min optik er det ikke pessimistisk, men realistisk i en tid, hvor vi har en tendens til at være lidt for optimistiske i forhold til, hvor lang tid ting tager.

Hele mit budskab kan samles i en sætning: ’It´s the uncomfortable making the comfortable possible’.

Stay strong, stay graceful!

Læs også: