Når jeg holder foredrag, bliver jeg ofte spurgt, hvad den allerbedste motion er. Er det kardio-vaskulær motion, altså høj puls og sved på panden? Bevægelse i hverdagen? Smidigheds- eller styrke-træning? Problemet er, at jeg ikke kan vælge. For den allerbedste form for motion er dem alle i regelmæssige doser.

Jeg kan godt sige, at det er vigtigst at bevæge sig i hverdagen. Undersøgelser viser, at der er en verden til forskel på en stillesiddende livsstil og så at sørge for at bevæge sig: Gå på trapper, gå aftentur, cykle til arbejde, gøre rent, slå græsset med en håndklipper og så videre. Det er utroligt, hvad selv lidt kan gøre. Men det skyldes ikke, at lidt motion er nok. Nej, det skyldes, at en stillesiddende livsstil er så ufattelig usund for helbredet, at selv lidt motion er langt bedre end ingen.

Det sker også, at jeg bliver spurgt: ‘Hvad er det så mest nødvendigt – kardio-træning eller styrketræning?’ Her vil jeg hårdt presset sige kardio-træning, fordi vi har undersøgelser, som viser, hvor meget godt det gør for kroppen, hjernen og det generelle velvære.

Men igen er det et kompromis, for det er ikke den fulde sandhed. Det optimale er, ikke at vælge, men at gøre det hele. Når jeg – og mine kolleger – går på kompromis og svarer på den type spørgsmål, risikerer vi, at blive misforstået. Det bliver opfattet som om, at jeg har sagt, at generel daglig bevægelse er nok, eller at kardio-træning er bedre end styrketræning. Men ’that’s not the point’.

Budskabet er, at det hele er vigtigt, og hvis du udelader noget, går du på kompromis med det, der er optimalt for din krop.

Det er svært at tale ærligt om sundhed. Som eksperter skal vi hele tiden overveje, hvordan vi får budskaberne bedst frem.

Er det bedst at fortælle sandheden, selv om den er kompleks, og det kan virke overvældende at skulle få tid til al den motion og sund kost og søvn i dagligdagen? Eller skal vi vælge det budskab, som er let at forstå og virker motiverende for at undgå, at folk opgiver, før de overhovedet kommer i gang?

Nogle gange bliver vi nødt til at vælge det sidste, for mennesker har brug for budskaber, de kan overskue. Det gælder os alle. Men hver gang risikerer vi at blive misforstået. Minimumsgrænser bliver misforstået som anbefalinger. ’Du skal træne mindst en halv time om dagen’, bliver til: ’Du kan nøjes med en halv time om dagen’. Der er en interesse i at holde gang i forvirringen. For sundhedsindustrien omsætter for milliarder, på mærkelige kure og produkter.

Blandt de videnskabelige eksperter er der derimod sjældent store uenigheder, vi ved faktisk meget om, hvad der virker. Men det kan være rart at lade sig forvirre. For så kan man fortsætte uden at ændre noget.

»Eksperterne ved alligevel ingenting,« tænker du måske. Men det er en ’bad excuse’ for ikke at ændre livsstil. Du ved i store træk godt, hvad der skal til.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

 

Når jeg holder foredrag, bliver jeg ofte spurgt, hvad den allerbedste motion er. Er det kardio-vaskulær motion, altså høj puls og sved på panden? Bevægelse i hverdagen? Smidigheds- eller styrke-træning? Problemet er, at jeg ikke kan vælge. For den allerbedste form for motion er dem alle i regelmæssige doser.

Jeg kan godt sige, at det er vigtigst at bevæge sig i hverdagen. Undersøgelser viser, at der er en verden til forskel på en stillesiddende livsstil og så at sørge for at bevæge sig: Gå på trapper, gå aftentur, cykle til arbejde, gøre rent, slå græsset med en håndklipper og så videre. Det er utroligt, hvad selv lidt kan gøre. Men det skyldes ikke, at lidt motion er nok. Nej, det skyldes, at en stillesiddende livsstil er så ufattelig usund for helbredet, at selv lidt motion er langt bedre end ingen.

Det sker også, at jeg bliver spurgt: ‘Hvad er det så mest nødvendigt – kardio-træning eller styrketræning?’ Her vil jeg hårdt presset sige kardio-træning, fordi vi har undersøgelser, som viser, hvor meget godt det gør for kroppen, hjernen og det generelle velvære.

Men igen er det et kompromis, for det er ikke den fulde sandhed. Det optimale er, ikke at vælge, men at gøre det hele. Når jeg – og mine kolleger – går på kompromis og svarer på den type spørgsmål, risikerer vi, at blive misforstået. Det bliver opfattet som om, at jeg har sagt, at generel daglig bevægelse er nok, eller at kardio-træning er bedre end styrketræning. Men ’that’s not the point’.

Budskabet er, at det hele er vigtigt, og hvis du udelader noget, går du på kompromis med det, der er optimalt for din krop.

Det er svært at tale ærligt om sundhed. Som eksperter skal vi hele tiden overveje, hvordan vi får budskaberne bedst frem.

Er det bedst at fortælle sandheden, selv om den er kompleks, og det kan virke overvældende at skulle få tid til al den motion og sund kost og søvn i dagligdagen? Eller skal vi vælge det budskab, som er let at forstå og virker motiverende for at undgå, at folk opgiver, før de overhovedet kommer i gang?

Nogle gange bliver vi nødt til at vælge det sidste, for mennesker har brug for budskaber, de kan overskue. Det gælder os alle. Men hver gang risikerer vi at blive misforstået. Minimumsgrænser bliver misforstået som anbefalinger. ’Du skal træne mindst en halv time om dagen’, bliver til: ’Du kan nøjes med en halv time om dagen’. Der er en interesse i at holde gang i forvirringen. For sundhedsindustrien omsætter for milliarder, på mærkelige kure og produkter.

Blandt de videnskabelige eksperter er der derimod sjældent store uenigheder, vi ved faktisk meget om, hvad der virker. Men det kan være rart at lade sig forvirre. For så kan man fortsætte uden at ændre noget.

»Eksperterne ved alligevel ingenting,« tænker du måske. Men det er en ’bad excuse’ for ikke at ændre livsstil. Du ved i store træk godt, hvad der skal til.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.