Velkommen til 2016. Forhåbentlig er du kommet godt ind i det og klar til at bruge det godt. Der er i hvert fald plads til forbedringer, for lige nu går det den forkerte vej. Vi er ved at skabe en udvikling, hvor næste generation bliver mindre sund og får dårligere forudsætninger for et godt liv end os selv.

Det kan vi ikke være bekendt. Og hvad værre er: Vi kan ikke undskylde os med, at vi ikke anede, hvad vi gjorde. Det er løgn, og vores børn vil vide det. Vi skylder dem at være ærlige. Vi skylder dem at gøre os mere umage. We have to do better.

Fysisk aktivitet, søvn, god mad, nærvær - det er alt sammen områder, hvor vi svigter, hvis vi ikke insisterer på at skabe gode vaner og rammer og prøver at foregå med et godt eksempel. Vi er ved at blive ramt af en tsunami af livsstilssygdomme, som gør livet sværere for den enkelte - nogle gange faktisk ubærligt, selv om mennesker kan holde til meget - og koster samfundet svimlende beløb.

Alene muskel- og skeletsygdomme som slidgigt og knogleskørhed koster ifølge diverse opgørelser over 30 mia. kr. om året i udgifter til bl.a. lægebesøg, indlæggelser, medicin, sygedage og førtidspension, for slet ikke at tale om de lidelser som den enkelte skal stå igennem. Læg dertil angstlidelser, stress, type 2 diabetes, flere kræftsygdomme, hjerte-kar-lidelser og overvægt, og du har opskriften på en katastrofe.

Det er unødvendigt, det er invaliderende, og det er kostbart.

Unødvendigt er kodeordet. Vi har rigeligt af sygdomme at slås med, som vi har meget lidt indflydelse på, men langt de fleste livsstilssygdomme kan vi undgå eller i det mindste reducere forekomsten markant, med den viden, vi har i dag. Tidligere generationer vidste mindre. Men vi ved, hvor skadeligt det er at leve et stillesiddende liv, vælte os i sukker og sove for lidt.

Alligevel giver vi vores dårlige vaner videre til vores børn, som kan komme til at betale en meget høj pris. Og som samfund tager vi stadig ikke forebyggelse alvorligt, selv om det på alle mulige måder ville give langt bedre mening end at sætte vores lid til dyr medicin med bivirkninger. I just don’t get it.

Min mor led af knogleskørhed, så jeg ved, hvor alvorlig sygdommen kan være. Jeg ved også, at den skal forebygges i barn- og ungdom.

Særligt årene omkring og umiddelbart efter puberteten spiller en hovedrolle. Hovedparten af knoglemassen opbygges i teenageårene ved masser af fysisk aktivitet, du sætter så at sige knoglemasse i banken til alderdommen, så du kan tåle det naturlige tab af knoglemasse, som kommer med årene. Sker det ikke her, kan du ikke indhente det senere, og du kommer til at arbejde hårdere for at holde den knoglemasse, du har, ved lige. Alligevel er det omkring puberteten, at rigtig mange unge skruer ned for al den leg og motion, de ellers havde det sjovt med som børn.

Særligt vores unge kvinder bør være fysisk aktive, for deres risiko for at få knogleskørhed er langt højere end mændenes, selv om flere mænd også rammes - vi mænd er heller ikke så fysisk aktive, som vi var før i tiden, og det koster.

Nogle mennesker har en arvelig tendens til knogleskørhed, men det er ikke en naturlov, at de så også får det. Vi kan gøre en masse selv, men de gode vaner skal grundlægges i de unge år. Derfor skal vi som voksne hjælpe vores børn og unge til at træffe de sunde valg

Derfor er min opfordring til dig i 2016, at du kæmper for at give næste generation de bedste betingelser for et godt liv. Vær et godt eksempel. Stil krav til dig selv, dine børn og dine politikere. 10.000 generationer før dig har kæmpet for din overlevelse. Du skylder dem at kæmpe for de kommende.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Velkommen til 2016. Forhåbentlig er du kommet godt ind i det og klar til at bruge det godt. Der er i hvert fald plads til forbedringer, for lige nu går det den forkerte vej. Vi er ved at skabe en udvikling, hvor næste generation bliver mindre sund og får dårligere forudsætninger for et godt liv end os selv.

Det kan vi ikke være bekendt. Og hvad værre er: Vi kan ikke undskylde os med, at vi ikke anede, hvad vi gjorde. Det er løgn, og vores børn vil vide det. Vi skylder dem at være ærlige. Vi skylder dem at gøre os mere umage. We have to do better.

Fysisk aktivitet, søvn, god mad, nærvær - det er alt sammen områder, hvor vi svigter, hvis vi ikke insisterer på at skabe gode vaner og rammer og prøver at foregå med et godt eksempel. Vi er ved at blive ramt af en tsunami af livsstilssygdomme, som gør livet sværere for den enkelte - nogle gange faktisk ubærligt, selv om mennesker kan holde til meget - og koster samfundet svimlende beløb.

Alene muskel- og skeletsygdomme som slidgigt og knogleskørhed koster ifølge diverse opgørelser over 30 mia. kr. om året i udgifter til bl.a. lægebesøg, indlæggelser, medicin, sygedage og førtidspension, for slet ikke at tale om de lidelser som den enkelte skal stå igennem. Læg dertil angstlidelser, stress, type 2 diabetes, flere kræftsygdomme, hjerte-kar-lidelser og overvægt, og du har opskriften på en katastrofe.

Det er unødvendigt, det er invaliderende, og det er kostbart.

Unødvendigt er kodeordet. Vi har rigeligt af sygdomme at slås med, som vi har meget lidt indflydelse på, men langt de fleste livsstilssygdomme kan vi undgå eller i det mindste reducere forekomsten markant, med den viden, vi har i dag. Tidligere generationer vidste mindre. Men vi ved, hvor skadeligt det er at leve et stillesiddende liv, vælte os i sukker og sove for lidt.

Alligevel giver vi vores dårlige vaner videre til vores børn, som kan komme til at betale en meget høj pris. Og som samfund tager vi stadig ikke forebyggelse alvorligt, selv om det på alle mulige måder ville give langt bedre mening end at sætte vores lid til dyr medicin med bivirkninger. I just don’t get it.

Min mor led af knogleskørhed, så jeg ved, hvor alvorlig sygdommen kan være. Jeg ved også, at den skal forebygges i barn- og ungdom.

Særligt årene omkring og umiddelbart efter puberteten spiller en hovedrolle. Hovedparten af knoglemassen opbygges i teenageårene ved masser af fysisk aktivitet, du sætter så at sige knoglemasse i banken til alderdommen, så du kan tåle det naturlige tab af knoglemasse, som kommer med årene. Sker det ikke her, kan du ikke indhente det senere, og du kommer til at arbejde hårdere for at holde den knoglemasse, du har, ved lige. Alligevel er det omkring puberteten, at rigtig mange unge skruer ned for al den leg og motion, de ellers havde det sjovt med som børn.

Særligt vores unge kvinder bør være fysisk aktive, for deres risiko for at få knogleskørhed er langt højere end mændenes, selv om flere mænd også rammes - vi mænd er heller ikke så fysisk aktive, som vi var før i tiden, og det koster.

Nogle mennesker har en arvelig tendens til knogleskørhed, men det er ikke en naturlov, at de så også får det. Vi kan gøre en masse selv, men de gode vaner skal grundlægges i de unge år. Derfor skal vi som voksne hjælpe vores børn og unge til at træffe de sunde valg

Derfor er min opfordring til dig i 2016, at du kæmper for at give næste generation de bedste betingelser for et godt liv. Vær et godt eksempel. Stil krav til dig selv, dine børn og dine politikere. 10.000 generationer før dig har kæmpet for din overlevelse. Du skylder dem at kæmpe for de kommende.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.