Igennem mange år har der været prestige i at kunne jonglere med så mange bolde som overhovedet muligt. Jo større, jo bedre. Et 24/7 arbejde, et minimum af søvn, en kæmpevilla, et lykkeligt ægteskab og et helt kuld af unger, et maraton, så en ironman og så en dobbelt og på samme tid udstråle masser af overskud, velvære og harmoni. Jeg respekterer deres valg, for hver mand og kvinde er ”herre” i eget hus, men for nogle uger siden læste jeg artiklen: ”Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucked mit liv helt op”. Hatten af for ærligheden og indsigten. Artiklen talte sit tydelige sprog og viste, at der ofte er en bagside af medaljen. Ikke overraskende var levestilen ikke særlig bæredygtig, og jeg er ganske sikker på, at Lars Juhl ikke er alene i den båd uagtet uddannelse, fordi vi mennesker har grænser. Vi kan vænne os til meget. Vi kan leve med meget. Men det er ikke ensbetydende med, at det er hverken rigtigt eller godt.

Sådan er det også med søvn. Vi kan vænne os til at sove meget lidt. Vi kan vænne os til at være trætte hele tiden. Vi kan vænne os til at være småirriterede, når vi vågner. Vi kan vænne os til den forkølelse, som kommer flere gange i løbet af året uden rigtig at gøre væsen af sig. Vi kan vænne os til den lille hovedpine, som vi vågner med hver dag. Og på et eller andet tidspunkt lægger vi måske slet ikke mærke til de ”små” ubalancer mere. Måske er det bare sådan, det skal føles? Svaret er nej.

Mennesket er, så vidt jeg ved, det eneste levende væsen, som bevidst og frivilligt frarøver sig selv værdifuld søvn nat efter nat! Jeg siger ikke, at det er let at få nok og god søvn i den moderne verden, men det kan lade sig gøre. Mennesker er villige til at følge step-by-step planer i mange andre henseender. Når de skal bestige et bjerg eller opnå en målsætning på jobbet og det er ikke meget anderledes, når det kommer til gode søvnvaner.

I min optik er søvn et af de grundlæggende lag i behovspyramiden, hvis vi gerne vil have det fysisk, psykisk og følelsesmæssigt godt. Vi kan godt og skal også gerne jonglere med de store bolde – i afgrænsede perioder – for at skabe udvikling, men jeg håber, at der i fremtiden bliver prestige i at vågne veludhvilet, frisk og energisk de fleste dage i løbet af et år. Så har vi i hvert fald givet os selv et godt udgangspunkt til at jonglere på balanceret vis både privat og på jobbet.

Stay strong, stay graceful!