De seneste fire måneder har Dyrenes Beskyttelse oplevet det højeste antal indleverede dyr nogensinde. Nu slår de alarm over for 'brug og smid væk-kulturen'.

Efterladt i en papkasse eller en skraldespand, fordi ejeren ikke lige magtede at have et kæledyr mere. Hvis det næsten lyder for kynisk til at være sandt, så tro om igen.

For det er skæbnen for en del kæledyr, som pludselig ender herreløse på et af internaterne hos Dyrenes Beskyttelse rundt omkring i landet. Man kalder fænomenet for 'dumping.'

Ifølge Dyrenes Beskyttelses årsberetning er antallet af familiedyr, der dumpes, på et år steget med 48 procent. Sidste år blev over 3.500 familiedyr smidt ud. Betegnelsen 'familiedyr' gælder alt lige fra hunde og katte til kaniner, fugle og marsvin.

I oktober fortalte BT om, hvordan et kuld på seks killinger var blevet fundet i en skraldesæk. Tre af killingerne lå døde i skraldesækken, og den ene af dem manglede endda hovedet.

Og den udvikling ser man på med stor bekymring hos Dyrenes Beskyttelse.

Chefkonsulent Jens Jokumsen fortæller til BT, at den øgede dumping virkelig kan mærkes ude på internaterne. De har rygende travlt.

Uden de mange frivillige plejefamilier, der åbner deres private hjem for at hjælpe internaterne med at passe dyr, indtil der bliver fundet et passende hjem til dem, ville internaterne ikke kunne løfte opgaven.

Jens Jokumsen peger på, at en del af den øgede dumping kan skyldes en forandring i den måde, vi køber og sælger kæledyr på.

»Kæledyrsmarkedet i dag er i høj grad præget af onlinesalg på eksempelvis hjemmesider som Den Blå Avis og Gul og Gratis. Det er let at finde et dyr til salg. Det kan gå rigtig stærkt fra tanken ’jeg vil have et dyr’, til det er anskaffet,« forklarer Jens Jokumsen til BT.

Og når utålmodigheden får lov til at vinde, så risikerer man at købe et dyr hos en sælger, som måske ikke har opdrættet dyret under ordentlige forhold.

Lotte Brink er en af dem, der til daglig brænder for at give de firbenede venner bedre vilkår.

Som leder af Nordjyllands internat mærker hun i den grad konsekvensen af de mange flere dyr, der bliver efterladt og indleveret.

Hun undrer sig over, hvad der får et menneske til at efterlade eller måske endda smide sit kæledyr ud.

Selv har hun fire katte, men da sønnen fik konstateret allergi, arrangerede familien, at kattene blev til glade udekatte med masser af varme og gemmesteder i hø - uden for huset.

For i Lotte Brinks optik skal der findes løsninger på udfordringerne.

»Lige nu er alle pladser optaget på internatet, men indleveringerne fortsætter. Og det påvirker de dyr, der allerede bor på internatet,« siger hun.

Ifølge Jens Jokumsen kan et kuld killinger efterladt i en papkasse ude i skoven godt have stået i flere dage, før det bliver anmeldt til Dyrenes Beskyttelse. I den tid bliver killingerne udsat for meget skiftende temperaturer og manglende vand og mad.

Så mange af de dyr, der bliver dumpet rundt omkring, er nogle værre skravl, når de kommer ind til Lotte Brink og hendes kolleger.

Og mange dyr sammen på lidt plads betyder mere sygdom. Hvis bare én kat kommer ind med en smitsom sygdom på et overfyldt internat, så kræver det en kæmpe indsats med behandlinger.

»Det at få en alvorlig sygdom, når du sidder på et internat, betyder som regel isolation. I yderste konsekvens kan det ende i en aflivning. Det er dybt, dybt frustrerende at måtte aflive en syg kat, fordi der står fem raske katte og kan bruge pladsen, men det er jo desværre den barske situation, vi bliver sat i nogle gange,« forklarer Lotte Brink, som understreger, at alle dyr får en chance, men det er desværre ikke alle dyr, de kan redde.

Hos Dyrenes Beskyttelse opfordrer man til at fokusere på roden til problemet. Chefkonsulent Jens Jokumsen vurderer, at mange af de dumpede dyr kunne have været undgået, hvis flere satte sig bedre ind i, hvad det kræver at være dyreejer.

»Mange sætter sig simpelthen ikke ind i, hvor gammelt dyret bliver, og hvad det koster at have i foder, forsikring og dyrelægeregninger. Vi kan godt nogle gange mistænke, at folk glemmer, hvad det er for et projekt, de begiver sig ud i. En kanin bliver for eksempel blive op til 12 år. Det er rigtig mange år, man binder sig og har ansvaret,« siger Jens Jokumsen.

Opfordringen lyder derfor, at man glemmer de hurtige indskydelser og bruger den fornødne tid på at sætte sig grundigt ind i, hvad det reelt indebærer af tid, energi og ressourcer at have et dyr - som udgangspunkt for livstid.

Konkret foreslår Jens Jokumsen, at man som minimum bruger nogle måneder på at læse om dyret og finde den rigtige opdrætter. Derudover kan man udelukke kedelige 'hovsa-opdagelser' såsom allergi ved at låne et dyr en kortere periode, inden man køber et selv.

Når man endelig er klar til et kæledyr, er man mere end velkommen hos Dyrenes Beskyttelse. Lige nu sidder der over 1200 dyr klar på internaterne og venter på deres nye familie.