Kan det virkelig passe?
Det er spørgsmålet, der står tilbage, efter at en 37-årig mor står anklaget for at klæde sin niårige datter ud i et Playboy-kostume for herfter at lade sine venner voldtage hende, skriver Daily Mail.
De angivelige overgreb fandt sted i over et år i perioden mellem maj 2014 og maj 2015, ifølge mediet Gold Coast Bulletin.
En af flere anklager går på, at pigen vågnede op i et kaninkostume, hvorefter hun blev tvunget til at give en mand oral-sex.
Den 37-årige mor er sigtet for i alt 17 grusomme tilfælde, der omfatter paragraffer om voldtægt og tortur. Det var anklager, hun fredag blev konfronteret med i retten.
Derudover vil politiet også tiltale hende for at have udført oralsex på sin datter.
Politiet mener, at datteren på et tidspunkt vågnede i husets garage på alle fire, mens flere fremmede mennesker begik overgreb på hende. Ifølge anklagen protesterede pigen, men det fik blot en mand til at true med at skyde hende, hvorefter hun blev voldtaget på gulvet.
Og de chokerende anklager bliver ved.
Politiet mener også, at moderen har haft samleje med to mænd på et gulv foran datteren, hvorefter hun hjalp en mand med at voldtage pigen ved at binde hende og tvinge hende til at indtage en søvndyssende væske.
Ifølge Daily Mail blev de mange overgreb opdaget i sidste måned, da pigen fortalte en psykolog om, hvordan hun blev rørt på upassende steder på kroppen.
Sagen fortsætter i retten på tirsdag, hvor den 37-årige mor forventes at anmode om mulighed for kaution.