Fornylig gav besætningen i det amerikanske flyselskab Southwest Airlines en kort og kontant besked til en passager, Steven Christin, der vejer 175 kg. - Du er for fed. Næste gang skal du købe to sæder. Beskeden blev givet til ham for øjnene af de øvrige passagerer.
- Jeg blev målløs, fandt mit sæde og blev siddende der stille under hele overfarten, siger Steven Christin til amerikanske medier.
- Jeg klarede fint at lægge armlænet ned og forstår ikke, hvorfor jeg skulle plage andre passagerer med mit nærvær, siger han.
Ekstra uretfærdigt var det, at Smith rent faktisk havde fulgt flyselskabets regler og bestilt to sæder. Men fordi han blev ombooket til et andet fly med kun et ledigt sæde, endte det ifølge ABC News med bortvisning fra flyet, som skulle fragte ham fra Oakland til Burbank.
En talsmand for Southwest beklager, at Christin føler sig krænket og dårligt behandlet. Han understreger, at selskabet har præciseret over for sine ansatte, at alle passagerer skal behandles med værdighed og respekt.