Esbjergs nedtur fortsætter. Superligaens bundhold røg torsdag aften ud af pokalturneringen efter et nederlag til 2. divisionsholdet B93.
Trods chancer til begge hold måtte man helt frem til 87. minut, inden kampens eneste mål faldt.
Nigerianeren Emmanuel Ogude slap igennem og rundede Jonas Jensen i Esbjerg-målet, inden han skød bolden i mål til 1-0.
Resultatet var en massiv understregning af, hvor slemt det står til hos Esbjerg i denne sæson, hvor det hidtil kun er blevet til syv point efter 12 runder. Men nu kan esbjergenserne til gengæld se frem til at undgå distraktioner i form af pokalkampe resten af sæsonen.
B93 have endda chancer til at komme foran tidligere i kampen. Således var Mohammad Ali helt fri foran mål efter bare tre minutter, men han slog ikke til. Senere i 1. halvleg var Ogude tæt på, men han skød over. Til gengæld fejlede han ikke, da han fik muligheden kort før tid og sendte gæsterne fra Superligaen ud i mørket.
Favoritdræberne fra Østerbro, som aktuelt ligger nummer nummer i 2. divisions gruppe 1 med 16 point efter 10 kampe, er dermed klar til fjerde runde i pokalen.