Det skriver Daily Mail.

Først kiggede man med ængstelse på Christian Eriksens mulige deltagelse i det hæsblæsende juleprogram, og siden arbejde Tottenham ifølge Daily Mail med forventningen om, at Christian Eriksen kunne være ude i op til to måneder.

Nu frygter Tottenhams lægestab ifølge avisens oplysninger, at Christian Eriksen kan være ude i helt op til tre måneder, hvilket vil efterlade danskerens første sæson i engelsk fodbold i en noget rædderlig forfatning.

Tottenhams manager Andre Villas-Boas er efter sigende - og meget naturligt - frustreret over Eriksens skade, som klubben dog kan forvente at blive kompenseret for i henhold til FIFAs regler, fordi skaden opstod under en landskamp.

Hvis ikke en spiller er spilleklar inden for en måned, så kan klubben kræve, at FIFA dækker spillerens løn. I Eriksens tilfælde vil det ifølge BTs oplysninger være 1,5 millioner kroner per måned, da han får en grundløn på 18 millioner kroner om året. Holder Daily Mails oplysninger om de tre måneders skadespause stik, kan det altså løbe op i en kompensation på 4,5 millioner kroner.