Unge skal være fyldt 18 år, før de må gå i kiosken og købe en øl. Det er holdningen hos et stort flertal af danskerne, som er parate til at begrænse de unges adgang til alkohol, skriver Berlingske.

Det vil være »en god idé« eller »en meget god idé« at forbyde salg af alkohol generelt til personer under 18 år, svarer hele 73 procent blandt 1.126 repræsentativt udvalgte danskere i en undersøgelse foretaget af Epinion for Retail Institute Scandinavia.

BØR ALDERSGRÆNSEN FOR, HVORNÅR UNGE KAN KØBE ALKOHOL HÆVES TIL 18 ÅR? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

LÆS OGSÅ:

Dermed får Folketinget solid folkelig opbakning til at hæve aldersgrænsen for køb af øl og vin fra de nuværende 16 år til 18 år. Meningsmålingen hilses velkommen af sundhedsminister Astrid Krag (SF):

- Danskernes høje alkoholforbrug er skyld i dårlig sundhed og lav levetid, og særligt blandt de unge har vi et problem, som vi må bekæmpe. Derfor er jeg glad for danskernes tilkendegivelse, og jeg mener også, at aldersgrænsen er en af de ting, som vi bør overveje at justere på, siger sundhedsministeren til Berlingske.

LÆS OGSÅ:

Hæver man aldersgrænsen til 18 år, vil det have en betydelig effekt, mener Morten Grønbæk, der er formand for Vidensråd for Forebyggelse:

- Vil man gøre op med unges store alkoholindtag, er en ændring af aldersgrænsen for, hvornår de må købe drikkevarerne, et af de mest effektive håndtag at dreje på, siger han{embedded type="node/polls" id="18164939"}

I langt de fleste europæiske lande skal man i dag være 18 år for at købe alkohol i butikkerne, oplyser Morten Grønbæk, der samtidig fortæller, at danske unge drikker lidt mindre end for 10 til 15 år siden, men at deres druk stadig ligger i top på niveau med unge fra Irland og England.

Direktør i Bryggeriforeningen, Niels Hald, advarer politikerne mod at forbyde ølsalg til unge under 18 år, da det vil føre til en opblomstring af et illegalt alkoholmarked i Danmark.

- Det er urealistisk at tro, at et forbud vil hindre 17-årige 2.g’ere i at købe en øl, siger Bryggeriforeningens direktør til Berlingske.

Bør aldersgrænsen for, hvornår unge kan købe alkohol hæves til 18 år? Eller vil det ikke nytte noget?

Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.

/BNB