Chloé fejrer 60-års jubilæum med udstilling
Gaby Aghions brand fra 1952 er en pariserinde, der ældes med ynde
Gaby Aghions brand fra 1952 er en pariserinde, der ældes med ynde
Det vil krible i kroppen på enhver Chloé-connoisseur med hang til modehistorie, når Galleries Le Palais de Tokyo i Paris blænder op for Chloés 60-års jubilæumsudstilling 'Attitudes' til efteråret.
Brandet, der oser af pariserinde chic kom til verden i 1952 ved designeren Gaby Aghions hånd. Og kapaciteter som Phoebe Philo, Martine Sitbon, Karl Lagerfeld og Stella McCartney har sat deres stilbevidste aftryk på det legendariske brand, siden Aghion solgte Chloé til Dunhill Holdings (Richemont Group) i 1985.
- Det har været oplysende for mig at lave research til jubilæums-udstillingen, da det fuldstændigt modsagde alle mine forudindfattede meninger om Chloés design-historie. Hvor jeg forestillede mig at Chloés ånd var boheme, var den i virkeligheden meget mere end det. Det vi fandt ud af var, at den i virkeligheden er provokerende og 'powerful'....Tøjet taler til den selvstændige kvinde, der favner det moderne livs udfordringer. En del forbinder huset med en drømmende hippie-pige, men i virkeligheden har der altid været en 'free-spirited' attitude, der modsætter sig modens status quo, i hjertet af Chloé, siger Chloés kreative direktør Clare Waight Keller til magasinet Harpers Bazaar.
Udstillingen, der er åben for besøgende fra d. 29. september til d. 18. november 2012 byder bl.a på en række unikke skitser og modefotografier fra 1950'erne. I oktober måned lancerer Chloé en online-udstilling. Og for at fuldende festlighederne, relancerer modehuset 16 af deres mest ikoniske designs, som vil blive sat til salg i Chloés boutiques i februar måned 2013.
www.palaisdetokyo.com